Hund forvandt efter indbrud. Nu er den død

23-05-2022 14:04

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hannibal forsvandt efter et indbrud. Siden er han ikke blevet set. Nu har ejer Daniel Christensen fået at vide, at Hannibal er fundet død

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Tilbage i februar var der indbrud hos Daniel Christensen i Them. Da han kom hjem og opdagede indbruddet, kunne han se, at hans hund, Hannibal, var forsvundet.

Hannibal var en toårig blanding mellem en bulldog og en boxer. I månederne efter forsøgte Daniel alt for at finde frem til sin hund, men på intet tidspunkt havde han heldet med sig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu har han så fået den værste besked, man kan få. Det skriver TV2.dk.

Han har nemlig fået at vide, at Hannibal er fundet død. Politiet, der havde været ude ved den dødfundne hund, kunne konstatere, at der var tale om Hannibal, og at han ikke umiddelbart havde været udsat for en forbrydelse.

Derimod mener politiet, at Hannibal er blevet ramt af et køretøj. De kan ikke sige, om Hannibal har været stjålet, eller om han selv er stukket af fra Daniels hus. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout