Bjarke Kirkegaard Nielsen
I England har man i den grad oplevet, at hunde er populære i denne coronatid. England har været hærget af hundetyverier i en sådan grad, at man i visse områder har været bange for at lufte sin hund.
I weekenden lykkedes det dog for det engelske politi at få skovlen under nogle af de uhæderlige hundenappere.
Her var man på en opgave ved Ipswich, hvor man fandt ikke indre end 83 hunde af forskellig race, der alle menes at være stjålet.
Sammen med hundene var der to mænd på henholdsvis 34 og 38 år og tre kvinder på 35, 41 og 46 år.
Mens personerne alle afhøres af politiet forsøger man nu at genforene hundene med deres ejere.