Giardia i Slagelse

21-09-2020 08:33, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

På Facebook advares der netop nu om, at der har været hunde med Giardia i Nordskoven i Slagelse

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Hundeejere omkring Slagelse er i disse dage lidt ekstra nervøse, når de lufter hunden i hundeskoven i Nordskoven.

Ved indgangen til skoven er der nemlig sat advarselsskilte op, om at der har været hunde med Giardia i skoven. 

Også på Facebook rumsterer historien og skaber utryghed blandt hundeejerne, men hvor nervøs skal man egentlig være?

Sn.dk har talt med Anette Spohr, dyrlæge og hospitalschef på Evidensia Faxe Dyrehospital, der har taget en ph.d. i intern medicin med fokus på blandt andet mavetarmlidelser hos hund og kat.

– Man bør ikke blæse det her op til nogen stor smittesag. For i princippet kan smitten også komme fra en ræv, der kommer forbi, forklarer hun og peger på, at Giardia er en encellet organisme, der lever i tarmen og smitter gennem afføring.

– Går man en tur i en hundeskov og ikke samler afføring op eller lader sin hund stikke snuden i hvad-som-helst, så er det klart, at risikoen for smittepresset stiger. Men risikoen er der sådan set altid, når du går en tur med din hund, forklarer den erfarne dyrlæge.


Hvad er Giardia?
Giardia en lille organisme, der kun består af én celle. Denne type organisme kaldes også for en protozo. Den lever som en parasit, og dens livscyklus afhænger af dyret, herunder blandt andet hunden, som den snylter på.

Den kommer ind i hundens krop gennem munden. Fra munden føres den videre til hundens tarmsystem, hvor den lever og formerer sig. På et tidspunkt i dens livscyklus bliver parasitten til en såkaldt giardia-cyste, som udskilles med hundens afføring. Denne cysteform er meget hårdfør, og i denne form kan parasitten overleve i lang tid - ofte flere måneder - i omgivelserne, især hvis der er fugtigt. Cysterne kan på denne måde let smitte andre hunde, og dermed kan smitten spredes.


Hvad sker der, når en hund får giardia?
Nogle af de mest almindelige symptomer, der ses ved en giardia-infektion, er diarré, med lys og ildelugtende afføring. Der kan også i nogle tilfælde ses blod i hundens afføring. Hunden kan tabe sig, selvom den spiser normalt, og indtager lige så meget mad, som den plejer.

Symptomerne er oftest værst hos unge hunde, og ikke alle hunde, der smittes udvikler symptomer. Smittede hunde uden tegn på sygdommen, kan let smitte andre hunde, uden at man opdager det.


Hvad kan man gøre, hvis ens hund har Giardia?
Giardia-infektioner kan behandles medicinsk, og hunden skal ofte behandles af flere omgange for at komme infektionen til livs.

Som følge af parasittens gode evne til at overleve uden for hunden, er en vigtig del af behandlingen også en grundig rengøring og desinfektion af omgivelserne, herunder også hundens pels. Sker det ikke, risikerer man at hunden smittes igen og igen, på trods af den medicinske behandling.

Nogle undertyper af Giardia kan smitte til mennesker og gøre os syge. Det er derfor vigtigt at man blandt andet sørger for at have god håndhygiejne, hvis man har en hund med Giardia.  

Læs også

Pas på Giardia: Den usynlige mavefjende lurer

Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.

Hvordan tages en afføringsprøve?

18-04-2023 08:10, af Astrid Gerd Holtet

Mange hundeejere vil opleve at skulle aflevere en afføringsprøve fra deres hund – men hvorfor bruger man afføringsprøver og hvordan gør man, når prøven skal indleveres?

Giardia hos Kennel Dittmer ved Ulstrup

04-03-2023 09:20, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Vi har fulgt sagen med Kennel Dittmer, som har floreret på nettet den sidste tid. Nu er der nyt

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst

Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.

IDC World Championship IGP 2026 i Danmark

1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.

50 år med Broholmeren: Vejen til den moderne broholmer

Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

Fra hundeskov til bryllupsrejse med Nova og Oskar

Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Rejse med hund: Reglerne i EU 2026

Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.

Hugormen er vågnet: Er du klar?

Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.

Praktisk eksamen på instruktøruddannelsen

Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse