Torsdag d. 10. oktober blev en stor dag for Familien Pedersen og deres helt særlige dyreven, Thor. Klokken 10 blev de mødt af journalister og en repræsentant fra Agria Dyreforsikring, der var mødt op for at lykønske dem. Thor har nemlig vundet titlen som regional, fynsk vinder i Agrias konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2019” – med over 800 indstillede kæledyr har Thor taget dommerpanelet med storm.
En dag ingen i familien glemmer var den 1. oktober i år, hvor Thor stoppede en forfærdelig ulykke i at finde sted:
– Jeg kan kun sidde tilbage med den tanke, at min hund, Thor, reddede min nabos liv, fortæller ejer Nikolaj Dellgren Pedersen
Udover titlen som regional fynsk dyrehelt vinder Thor og familien 5.000 kr., som de donerer til Dyrenes Beskyttelse. Nu går Thor videre til den landsdækkende finale, hvor de skal dyste mod den jyske og sjællandske regionale vinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence om at blive hele Danmarks Dyrehelt 2019.
Livløs på trappetrinnet
Thor gøede uafbrudt en nat for at skabe opmærksomhed omkring noget, der fangede hans øre på den anden side af hoveddøren. Da alle familiemedlemmer var vågne, fulgte de Thors sans og åbnede hoveddøren. Det gav et sæt i Nikolaj.
– Da vi åbnede for at se hvad han gøede af, blev vi mødt af vores nabo, der ikke kan tale, som sad i trappeopgangen med vejrtrækningsbesvær. Da vi spurgte, hvad der var galt tog han sig til hjertet. Vi spurgte om vi skulle ringe 112, hvilket han nikkede ja til, siger Nikolaj.
Imens familien fik kontakt til alarmcentralen, kollapsede deres nabo i trappeopgangen og holdt op med at trække vejret. Nikolajs far, Lindy, gav naboen hjertemassage, og kickstartede hjertet med en hjertestarter, hvorefter naboen begyndte at trække vejret igen. Ambulancen kom lige i tide til at gøre resten af arbejdet, og familien kunne ånde lettet op.
– Min far er en helt i denne historie, da han gav vores nabo nødhjælp, men det synes jeg også at Thor er. Uden Thors gøen havde ingen lagt mærke til vores nabo, da han ikke kunne kalde efter hjælp. Han ville være kollapset alene i opgangen og sandsynligvis ikke fundet før næste morgen, hvor det ville have været alt for sent. Jeg kan kun sidde tilbage med den tanke, at min hund, Thor, reddede min nabos liv, og for det er jeg så stolt af ham, siger Nikolaj.
Nikolaj fortæller at naboen i dag er tilbage i sin lejlighed, og har det godt.
Regional, fynsk Dyrehelt 2019
Konkurrencen ”Danmarks Dyrehelt 2019”, søger efter kæledyr fra hele landet, som udfører ekstraordinære gerninger for deres ejer eller på anden måde er helte i hverdagen. Bag konkurrencen står Agria Dyreforsikring.
Vinderen på Fyn blev altså hunden Thor fra Nyborg. Ligesom han ejere, anerkender Agrias dommerpanel den store gerning, Thor gjorde.
I dommerpanelet sidder bl.a. direktør og dyrlæge i Dyreværnet, Rikke Christensen Lee, der har stor ros til dagens dygtige vinder og hans ejere:
– Thor er en sand helt - han reddede naboens liv, da ingen andre ville have opdaget noget. Det, at han trådte til hvor ingen andre kunne, er i min optik en sand heltegerning.
Årets Dyrehelt blev torsdag afgjort, og det blev den halvandet år gamle engelske bulldog, Churchill, der løb med sejren og den store ære
Hunden Frank kunne mærke, at noget var galt, da han en sen aften gik tur med sin ejer, og passerede en ensom kvinde på en kirkegård i Slagelse. I al hemmelighed havde hun slugt et glas piller, og var nu i overhængende fare for konsekvenserne. Hunden Frank er nu kåret regional sjællandsk vinder i konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019”, for hans ihærdige indsats den aften.
Hunden Basse snød døden en skæbnesvanger dag, hvor det så helt sort ud for hans ejer, Carina Berthelsen. Hendes lunger var ved at kollapse, og hvis der ikke var blevet handlet hurtigt, kunne Carina have været død i dag. Heldigvis kom Basse hende til undsætning, og nu er han indstillet til konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019” for sin store heltegerning.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.