Astrid Gerd Holtet
Står den på nytårsfejring med gæster, fest og fyrværkeri, og er der hund i huset, så bør du også tænke på, hvordan du gør aftenen hundevenlig. En festlig nytårsfejring kan være en voldsom oplevelse for hunden.
1) Luft hunden inden det bliver mørk
Når mørket falder på den 31. januar, begynder mange at fyre fyrværkeri af. Det er derfor en god idé at lufte hunden inden, da mange hunde ikke vil ud, når det brager udenfor. Gå en god lang tur, mens det stadig er lyst, så hunden er glad og træt, når festlighederne starter.
2) Lav et sikkert sted til hunden
Mange gæster, fest og musik kan være voldsomt og stressende for hunden. Hav et rum, hvor hunden kan trække sig tilbage, hvis gæsterne bliver for højrøstede. Er din hund bange for fyrværkeri, kan det også hjælpe at trække gardinerne ned, tænde en radio og lave en hule, hvor hunde kan gemme sig.
3) Hold altid dørene lukkede
Hvert nytår er der hunde, der bliver bange for fyrværkeriet og i panik løber væk hjemmefra. Sørg derfor for at holde alle døre lukkede, så hunden ikke kan løbe væk. Hav altid line på hunden, hvis I bevæger jer ud. Selv hunde der ikke plejer at løbe væk, kan løbe væk hvis de bliver meget forskrækkede.
4) Pas på nytårspynten
Meget af det traditionelle nytårspynt er ikke hundevenligt. Mundstykker fra truthorn og plastiklegetøj fra bordbomber, kan let ende i en hundemave og give problemer. Sørg derfor for at fjerne alt småt plastik fra gulvet – især hvis du har en hvalp eller en unghund i hjemmet.
/Astrid Holtet, dyrlæge