EDS: Danske racer i DKK European Cup Winner

20-05-2023 11:32

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I dag var der danske racer i den udstilling, der kører sideløbende for de racer, der ikke er FCI-godkendt

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Det spidsede til i Ring 44 i formiddag, da både dansk spids og sort spids var at finde i ringen, der dømtes af Leif Lehmann Jørgensen. 

De to racer er fortsat små i Danmark, men især hos sort spids oplever man en stigende interesse for racen. 

- Vi oplever, at flere og flere får øjnene op for racen. For eksempel har også Servicehundeforeningen fået øje på racens kvaliteter, for det er en race, der nemt falder til ro og giver ro, og det er en god egenskab hos servicehunde, fortæller Elisabeth Meinild, der er formand for Klubben For Sort Spids. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den sorte spids er en gammel race, som før i tiden lå i bunden af hierarkiet, da det var en hund alle havde, og derfor var den ikke så fin. 

- Dengang blev den opfattet lidt på samme måde som en gårdkat gjorde for 10 - 20 år siden, fortæller Elisabeth, som selv har haft sort spids siden 2002 og derfor ved rigtig meget om racen. 

Derfor kan vi også tease for, at hun er ved at skrive en bog om racen. Men det kan du læse mere om i juninummeret af HUNDEN.  

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout