DM i Agility på Store Hestedag

09-09-2016 14:32, af Kasper Larsson
DM i agility blev i år afholdt på Roskilde dyrskueplads i forlængelse af Store Hestedag. Op imod 600 hunde stillede til start ved den præstigefyldte konkurrence
Copyright Ridehesten.com
DM i agility på Store Hestedag blev en enorm succes med 600 starter og over 500 tilskuere. Her ses vinder Vivian Nielsen med hunden Shiatsu. (Foto: Facebook)

Hvert andet år er Store Hestedag vært for DM i agility. I månederne op til konkurrencen har hunde og hundeførere kvalificeret sig til konkurrencen, så det var udelukkende de bedste af de bedste, der stillede til dette års start. Det bevidner om en enorm talentmasse, for DM i år havde i omegn af 600 starter. Et væld af racer var repræsenteret til årets DM; Over 20 forskellige i alle former og farver dystede på agilitybanen. Godt besøgt Årets DM i agility blev en tilskuermagnet for de besøgende til Store Hestedag. Det store hestearrangement indlemmede menneskets bedste ven allerede i 2010, og siden da har hundene trukket endnu mange besøgende til. Og DM i agility er et af de helt store trækplastre. – Vi vil rigtig gerne bakke om arrangementet – både for hunde- og hesteinteresserede. Det fantastiske ved at være på Store Hestedag er, at der i forvejen er mange besøgende. Agility er en underholdende hundesport, så det tiltrækker mange nysgerrige tilskuere – også folk der ikke har forstand på agility men blot nyder showet, siger Allan Jensen fra Hvalsø Hundevenner, der er medarrangør af dette års danmarksmesterskab. – Arrangementet forløb fantastisk i år. Der var i omegn af 500 tilskuere, også selv om vi søndag var ved at drukne i regn, fortæller Allan. – Vi speakede selv begge dage, og informerede publikum om, hvad der skete på banen. Folk synes det var sjovt både at være der og følge med, beskriver han. En sjov dag Agilitystævner er altid garant for højt humør, god underholdning og sjove indslag, og dette års DM var bestemt ingen undtagelse. – Der var flere underholdende episoder til konkurrencen, siger Allan Jensen. – Men der er jo altid nogen, der skiller sig ud. Det viser sig nemlig, at hunde også kan blive nervøse, for lige inden start, var der en af hundene, der fik præstationsangst og kastede op, griner Allan. Heldigvis var der ikke noget galt, og den nervøse hund stillede til start hurtigt efter, og fik et flot resultat. Søndag gjorde vandmasserne arbejdet svært for førerne, der engang imellem måtte i græsset – til publikums store fornøjelse. Men på trods af det forløb arrangementet over alt forventning. Konkurrencens opbygning Til agilitykonkurrencer er alle hundene opdelt i tre klasser: Store, mellem og små hunde. Derudover er der hold og individuelle konkurrencer. DM i agility blev afholdt således, at alle ekvipager og hold om lørdagen skulle igennem et springløb – et løb hvor hundene springer over forskellige forhindringer. Søndag blev de prøvet på et agilityløb, hvor forhindringerne har anderledes karakter, eksempelvis en tunnel som hunden skal igennem. Den samlede score på de to løb afgjorde ekvipagerne og holdenes placering. Resultater Individuel Lille: 1. Natasha Gjerulff med Cider 2. Susanne Prier med Dweet 3. Henrik Olesen med Tippi Individuel Mellem: 1. Nadine Sørensen med Wictor 2. Christina Skov Nielsen med Djemba 3. Louise Nielsen med Maggie Individuel Stor: 1. Vivian Nielsen med Shiatsu 2. Poul Lerche med Dizzy 3. Morten Juhl Hansen med Spottie Hold Lille: 1. Annemette Hemdrup med Emma, Henrik Olesen med Tippi, Rikke Helskov Jørgensen med Luna, Rikke Lyth Petersen med Nellie og Ann Cahrlott Andre med Vanilla 2. Janni Terkelsen med Nanna, Jenny Johansson med Venga, Lillian Rose med Cindy og Timon og Helle Rask med Laura 3. Susanne Prier med Messi og Dweet, Jannie Hedegaard med Pisa, Simone Olling med Malik og Dorthe Kiærulff med Callie Hold Mellem: 1. Jette Hvid med Leader, Poul Gøtke med Lucky Lu, Eva Gøtke med Mity, Scott Pekilidi med Cimba og Susanne Miller med Sophie 2. Jette Friis Jørgensen med Maggie, Christina Skov Nielsen med Djemba, Annette Grønbæk med Buster, Jesper Vind Jensen med Sif og Preben Møller med Ezke 3. Pia Metz med lucky, Kirsten Hansen med Ceshie, Marianne Blom Larsen med Zippo, Hanne Rudbeck med Shane og Louise Nielsen med Maggie Hold Stor: 1. Rene Jeppesen med Cash, Morten Juhl Hansen med Spottie, Ann-Britt Gravlund-Krat med DJ, Carsten Højby med Mac og Kim Gravlund-Krat med Ice 2. Niels Frederiksen med Uno, Maibritt Johansen med Foxon, Regin Reinhard med Zepto, Poul Lerche med Dizzy og Frank Strange med Wilma 3. Gert Bruus med Gizmo, Peter Møller med Maggie, Louise Bille Lau med Piil, Camilla Brasted med Alonzo og Channie Elm Ørsted med Lady

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

Rejse med hund: Regler for Sverige 2026

Info|

Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.

Dansk hundeiværksætteri: Fra barndomsvenner til producenter

Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Hundefolket samler ind til Knæk Cancer

Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.

Hugormen er vågnet: Er du klar?

Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.

Rejse med hund: Regler for Holland 2026

Info|

Holland er kendt for sine åbne vidder og hundekærlige kultur, hvilket gør det til en oplagt destination for en kør-selv-ferie. Men selvom grænserne føles åbne, er der i 2026 vigtige krav til dokumentation og sundhed, som du skal have styr på, før I ruller mod syd.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Rekordhøj opbakning til årets Påsketræf i Viborg

19-04-2026 19:00, af Pernille Bay Ustrup

Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.

50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck

Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.