DKK efterlyser stadig filmoptagelser

25-06-2013 12:59

Maja Golles

Har du - eller kan du få lavet - videoklip af din hund i særlige træningssituationer?
Copyright Hunden.dk

I maj måned efterlyste DKK hunde til nogle film-optagelser + "hjemme"-video-optagelser af en række situationer. Den oprindelige efterlysning med beskrivelse af projektet kan du se via linket til høre. Filmoptagelserne er DKK færdige med, men de mangler stadig nogle klip - nemlig disse: Brugshundetræning (rondering, lydighed osv.) Hyrdehundetræning (får, kvæg) Rallylydighed Lydighedstræning Hjernegymnastik for hund Dog dancing Heelwork to Music Sjove ting man kan gøre med hunden på en gåtur Sjove tricks Agility på bane/i naturen Har du – eller kan du sørge for at optage – nogle videoklip, som illustrerer disse situationer, og som DKK må anvende vederlagsfrit, så må du meget gerne sende dem til så hurtigt som overhovedet muligt. DKK kan ikke love at anvende alle modtagne klip. Klippene skal gerne være af 30-60 sekunders varighed og i så god teknisk kvalitet som muligt. Husk at zoome ind, når man skal se detaljer. Hunden skal ikke være en ”prik i horisonten”. De fleste nyere mobiltelefoner kan godt optage i tilstrækkelig kvalitet. Dine videoklip bedes sendt pr. mail til post@dkk.dk. Du skal skrive Hunde DVD – videoklip og så f.eks. jagt eller hyrdning i emnefeltet. I selve mailen bedes du oplyse navn og adresse, et telefonnummer, hvor DKK kan træffe dig i dagtimerne samt hundens race, navn og alder. Som du kan se, vil DKK gerne allerede i emnefeltet kunne se, hvad klippet drejer sig om.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout