Foråret er lige på trapperne, og med sig bringer det de første forårsbebudere, der langsomt titter frem fra den kolde jord. De smukke blomster indvarsler en lysere og varmere tid, og giver mennesker som dyr nyt mod på tilværelsen. Men de smukt dekorerende planter kan i nogle tilfælde være farlige for vores firbenede venner, der også mærker forårskådheden. Det kan variere fra plante til plante, hvilke dele der er giftige. Erantis Lige nu skyder den gule blomst op alle vegne. Her er det rodknoldene, der kan være giftige for hunden. Typiske symptomer på forgiftning af erantis er opkast, diarre og forstyrret hjerterytme. Tulipan Tulipanen er smuk, og gør sig vidunderligt i en buket. Desværre er hele planten giftig – altså blomst, blade, stængel og løg. Tulipanen indeholder giftstoffer, der alene ved kontakt med huden kan give irritation. Hvis giftstofferne indtages, kan det medføre store maveproblemer for hunden. Dog er det forskelligt, hvor giftige de forskellige sorter af tulipan er. En god tommelfingerregel er, at kontakte dyrlægen ved mistanke om indtag. Lilje Her er det blomsten, der er den giftige del af planten. Den indeholder et stof, der kan medføre nyresvigt og i værste fald død. Liljekonval Liljekonvallen er smuk, men alle dele af planten er yderst giftig. Den vokser vildt i skov og krat, og de velduftende blomster gør den tillokkende. En forgiftning kan medføre store hjerteproblemer hos din hund. Påskelilje Den flotte forårsblomst indeholder flere aktive stoffer, som er farlige for hunden. Det er specielt saften og løget, der kan være skadeligt og forgiftning kan medføre lammelser og pludselige kollaps. Påskeliljens udbredelse og giftighed gør det vigtigt at være ekstra opmærksom; giften fra én påskelilje kan potentielt koste en stor hund livet. Rododendron Den almindelige stedsegrønne haveplante kan forårsage opkastning, kramper og hjertestop hos hunde. Derfor skal man holde et ekstra øje på hunden, hvis den nærmer sig planten. Hele planten er giftig. Hyacint Hyacinten indeholder farlige alkaloider, der kan give hunden opkastning, diarré, depression og kramper.
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Den islandske fårehund var i 1950’erne tæt på at forsvinde.
Jørgen Metzdorff fortæller her historien om racen, der overlevede takket være få passionerede mennesker.
Der findes næsten ikke noget mere beroligende end synet af en hund, der sover trygt og tungt. Vi har samlet 11 af de mest charmerende og sjove sovetryner, som vores læsere har delt med os, så du kan nyde de mange herlige sovestillinger.
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
Opkast og diarré er nogle af de hyppigste grunde til bekymring hos hundeejere, men hvornår er det egentlig alvorligt? Vi gennemgår de mest almindelige årsager, faresignaler, hvordan du bedst hjælper din hund og hvornår du bør søge dyrlæge.
Mange hundeejere fokuserer primært på den fysiske motion, som lange gåture og løbeture. Selvom dette er vigtigt for hundens sundhed, er mental aktivering mindst lige så afgørende for dens generelle trivsel.
Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
