Da Nikoline Gudomlund og hendes mand Nicolai var færdige med deres uddannelser, skulle familien forøges med en hund. Alt var perfekt. Deres arbejdstider gjorde, at hunden aldrig skulle være alene ret længe ad gangen. Alligevel endte det med, at parret måtte give hunden videre til nogle andre.
– Obelix er en welsh corgi cardigan, og han er en fantastisk hund. Gennem de fem år, vi nåede at have ham, blev vi dog mere og mere opmærksomme på, at vi ikke var de rigtige ejere for ham. Vi kunne ganske enkelt ikke give ham det, han havde brug for, fortæller Nikoline Gudomlund.
Historien om det unge par og deres hund er en af de historier, man kan læse i det nummer af HUNDEN, der udkom i uge 10. Her fortæller Nikoline om det lange forløb, som endte med, at Obelix måtte afleveres til en anden familie.
– Vi fandt hurtigt ud af, at Obelix havde godt med energi. Vi regnede med, at det var noget, der ville gå over, når han kom ud over unghundestadiet. Men roen kom aldrig. Han var hele tiden ekstremt opmærksom på andre hunde og virkede nervøs. Det hele eskalerede faktisk bare. Obelix blev mere og mere hyper. Når vi skulle gå tur, skulle vi planlægge turen, så vi ikke mødte andre hunde, og vi skulle helst heller ikke komme forbi andre børn. Til sidst kunne vi bare ikke mere. Vi havde virkelig prøvet alt, og vi vidste, han havde potentialet til at blive en god familiehund. Det skulle bare ikke være hos os, fortæller Nikoline Gudomlund.
Parret fandt en familie på Fyn, som overtog Obelix, og selvom det var parrets hårdeste beslutning til dato, ser Nikoline ikke forløbet som et nederlag.
– Det er vigtigt for mig at fortælle, at der er noget, der hedder gode omplaceringer, og at det faktisk kan være den rigtige løsning, selvom den er hamrende svær at nå frem til. Men i dag er jeg rigtig stolt over, at vi tog beslutningen, selvom jeg stadig savner Obelix, og jeg stadig kan mærke i mine fingre, hvordan det føltes at nusse Obelix.
Du kan læse mere om Nikoline og familiens oplevelser med omplaceringen af Obelix i HUNDEN og på Nikolines blog, som du finder her.
Står du i en svær situation, hvor du ikke længere kan beholde din hund? Dyreværnet tilbyder nu gratis indlevering resten af marts for at sikre, at alle dyr får en tryg omplacering til det helt rette hjem.
Her får du quizzen om welsh corgi cardigan
Der findes 2 racer, Welsh corgi cardigan og Welsh corgi pembroke, de minder om hinanden, men alligevel er der forskel.
Så er der igen en fredagsquiz. God fornøjelse
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Welsh corgi cardiganen Kronos har i sit unge liv allerede oplevet en del. Han blev født i Ukraine og her to år senere er han nu dansk champion.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund