Den blideste kæmpe imponerede til schweissprøve

22-05-2025 09:16, af Cecilie Friis Amstrup

Den irske ulvehund Butler er den første af sin race i Danmark, der har opnået en 1. præmie i en schweissprøve med et spor, der var 400 meter langt og tre timer gammelt. En præstation, der viser, at også de store mynder kan arbejde med næsen og nyde det.

Copyright Ridehesten.com
Tilbage i påsken lykkedes det Germaine Nielsen og hendes irske ulvehund Butler (Saga's Gentle Giant Albin Ulf) at få en 1. præmie til en schweissprøve på 400 meter/3 timer. Foto: Germaine Nielsen

Da Germaine Nielsen første gang fortalte, at hun ville træne schweiss med sin nye irske ulvehund, blev der trukket på smilebåndet. Mange syntes, det lød lidt skørt. For hvem tager dog en stor mynde med ud på blodspor? Det gør Germaine. I dag er det ikke længere nogen joke. Hendes store, blide følgesvend Butler har nemlig vist, at fordomme om racer kan være lige så tågede som en tidlig morgen i skoven.
Butler, eller Saga’s Gentle Giants Albin Ulf som han hedder på stamtavlen, er ikke bare den første irske ulvehund i Danmark, der har opnået en 1. præmie i en schweissprøve på 400 meter/3 timer. Han er også beviset på, at det giver mening at tro på sin hund, også selv om den ikke passer ind i normen.

Et møde, der satte spor
Det hele begyndte for over ti år siden, da Germaine skulle hente sin søn hos en kammerat. Da døren åbnede, stod der en enorm hund på dørtrinnet. En irsk ulvehund. I det øjeblik vidste hun, at sådan en hund skulle hun have. Det blev starten på en lang rejse. Hun læste alt, hvad hun kunne finde om racen, og hun holdt fast i drømmen i næsten et årti. Til sidst fandt hun en opdrætter på Falster, og dér ventede Butler.

– Han er alt det, jeg håbede på, og mere til. Han er nem, mild og følger mig i alt, fortæller hun.

Stor næse for sporarbejde
Germaine har tidligere gået schweissspor med både golden retrievere og labradorer, men ønsket om at gå med Butler opstod næsten med det samme. Allerede få uger efter han flyttede ind, begyndte de første træningspas. Det viste sig hurtigt, at han havde flair for opgaven.

– Jeg tror ikke, mange forestiller sig, at en irsk ulvehund kan gå spor, men det kan de sagtens. De har næsen til det, og Butler elsker det. Det er det bedste, han ved, lyder det begejstret fra Germaine.

Når hun gør klar til træning og vælger en af de andre hunde, bliver Butler tydeligt frustreret. Den store hund hopper rundt i stuen i håb om at blive valgt. Og hvis det ikke er ham, der kommer med, ser han ærligt talt lidt fornærmet ud.

Dommeren på prøvedagen tilbage i påsken havde formentlig aldrig dømt en irsk ulvehund før. Reaktionerne fra de øvrige deltagere var da præget af både nysgerrighed og smil, og flere spurgte, om de måtte tage billeder, og det måtte de gerne. Butler gjorde sit og gik prøven med ro og præcision. Dermed var sejren i hus: en 1. præmie i et 400 meter tre timer gammelt spor. Butlers præstation slog en tyk streg under, at alle hunde, selv en stor mynde, kan bruge næsen, og måske har han åbnet døren for, at andre tør tænke nyt og tage deres egne hunde med på lignende eventyr.

Et dybt dyk ned i DKK’s register over schweissprøver viser, at der tilbage i 2010 var en anden irsk ulvehund ved navn Faxbos Albert, som også snuste sig frem til en 1. præmie, men på et 400 meter/20 timers spor. Faxbos Albert og Butler er dog, indtil videre, de eneste irske ulvehunde, der er at finde over 1. præmieringer på schweissprøver.

Copyright Ridehesten.com
Her er beviset på, at Butler snuste sig til 1. præmien - højst sandsynligt som den første irske ulvehund. Foto: Germaine Nielsen

Mere end en pyntehund
Germaine håber, at flere vil få øjnene op for, hvad de store mynder egentlig kan: – Mange ser ulvehunden som en rolig familiehund. Det er den også, men den rummer langt mere end det. Det er synd, hvis den aldrig får lov til at bruge sit hoved. Næsen er jo hundens hjerne, som man siger.

Det har ikke været let for Germaine at få plads på en schweissprøve, fordi de ofte afholdes af specialklubberne, og, som hun erfarede, så er der ikke den store interesse i sporarbejde blandt myndeejerne. Derfor har Germaine selv lagt mange af træningssporene i samarbejde med sin mand, som har lagt dem uden at afsløre ruten. På den måde har hun kunnet træne realistisk, uden at kende sporene på forhånd.

Butler går nu støt og sikkert mod næste mål, nemlig en 20 timers prøve. Germaine glæder sig til at se, hvordan han klarer den udfordring.

Et usædvanligt bånd
For Germaine er Butler meget mere end en dygtig hund. Han er hendes hjertehund.
– Vi er et makkerpar. Når jeg forsvinder ud af syne i skoven, bliver han helt ulykkelig. Han leder ikke efter min mand, kun efter mig. Jeg har aldrig haft en hund, der har betydet så meget for mig, siger hun med kærlighed i stemmen.

Der er ingen tvivl om, at Butler har fundet en helt særlig plads i sin ejers liv, og den følelse er gensidig. Han følger hende tæt, lytter til hendes mindste signaler og hviler i sig selv, uanset hvor han er. Også lokalt er han blevet lidt af en kendis. På en nylig gåtur i Tarm blev Germaine og hendes søster stoppet af en cyklist, der genkendte Butler.

– Er det ikke den hund, der har vundet en pokal? spurgte hun. Og jo, det var det. Selvom præmien egentlig bare var en førstepræmie, fortæller Germaine med et smil.

Copyright Ridehesten.com
For Germaine er der ingen tvivl: Butler er hendes hjertehund. Foto: Germaine Nielsen

Et ønske om at føre noget videre
Selvom Butler er sund og stærk, er levealderen for irske ulvehunde desværre lav. Netop derfor håber Germaine, at han en dag kan blive far og give sine gode gener videre: – Der er mange i hans linje, der er blevet ti år, og det betyder meget for mig. Jeg håber, jeg kan få en hvalp efter ham på et tidspunkt, da han virkelig er noget særligt.

En anden, som også synes, at Butler er noget særligt, er hans opdrætter Marianne Samsø, som med tiden er blevet Germaines gode veninde.

– Marianne følger os i tykt og tyndt, og hun er meget stolt af hans præstation, lyder det fra Germaine.

Butlers historie viser, at det ikke altid handler om at vælge den rigtige race til en bestemt opgave. Nogle gange handler det om at se den enkelte hund og tro på det potentiale, der gemmer sig bag pelsen. Med Butler handler det ikke kun om næsearbejde og præmier, men om kærlighed, samhørighed og tillid. Om at finde hinanden i skovens stilhed og dele noget større.

Læs også

Conni Jakobsen er død

17-09-2019 16:57, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dette er ganske enkelt trist. Et fantastisk menneske og en formidabel formidler af kærlighed til hunde er gået bort

Schweisshunde gennem 40 år

12-08-2014 13:35, af Tine Luther
Igennem mange, mange år har de dygtige schweisshunde og deres førere gennemført tusindvis af eftersøgninger af påkørt og anskudt vildt. Deres organisation ”Schweiss–registret” fylder 40 i år.

Dansk borzoi imponerede ved verdensmesterskabet i lure coursing

27-05-2025 13:02, af Cecilie Friis Amstrup

Borzoien Nina tog alle på sengen, da hun sprang fra en 22. plads og opnåede titlen som viceverdensmester i lure coursing

Nyt nummer af HUNDEN er ude nu!

10-09-2025 07:00, af Redaktionen

Glæd dig til at møde den majestætiske irske ulvehund, dykke ned i kunsten at mestre indkaldet, og opleve retrievere i deres rette element.
Du kan også komme med til DM i schweissspor, se hunde flyve gennem luften i frisbee-sportens verden – og fejre VM-guld i Dog Dancing.

Magasinet udkommer onsdag og torsdag i denne uge.

Hvis du ikke modtager bladet skal du ringe til DKK på 56 18 81 00.

 

 

Fredagsquiz: Hvad ved du om irsk ulvehund

13-04-2018 08:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Quiz|

Ugens fredagsquiz handler om en vaskeægte kæmpe

Dårlig form kan ødelægge jagtsæsonen for din jagthund

03-09-2018 14:57, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Jagt|

Når jagtsæsonen skydes i gang, er det ikke vådeskud og angreb fra vilde dyr, der er de største farer for din jagthund. Mere normalt er det, at hunden får skader på muskler og led. Jagtskader som disse kan forebygges, understreger dyrlæge

Agria fornyer mangeårigt samarbejde med Schweissregistret

25-03-2023 09:42, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Schweissregistret er et register over ekvipager (hund og ejer), der er specialiserede i at opspore og humant aflive påkørte og anskudte klovdyr, dvs. hovedsageligt rådyr

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund