Dansk perdiguero de burgos har skrevet historie

25-09-2022 12:23

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Tilbage i september blev den danske perdiguero de burgos Bluecorne's Bubulcus første hund i racen, der kom på podiet i gruppe syv uden for racens hjemland Spanien

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I juni sidste år begyndte Torben Bull at udstille sin perdiguero de burgos med navnet Bluecorner's Bubulcus. Siden da er det blevet til hele 12 titler til den flotte og sjældne hund. I dag tog hunden da også BIR med en flot kritik af dommer Siv Sandø.

Vi skal dog godt en måneds tid tilbage for at finde Bluecorner's Bubulcus helt store resultat. Her blev han udstillet i Luxemburg og blev først bedst i racen og derefter blev han nummer tre i Gruppe 7. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Det er første gang, det er sket for en hund i racen uden for Spanien, så det var jo megafedt. Jeg fik også lykønskninger fra den spanske kennel klub, så det var helt overvældende, fortæller Torben Bull, der stadig godt kan mærke, at han har en sjælden race.

- Folk lægger stadig mærke til ham, og der er stadig stor interesse for ham, når vi komme rundt. Det er jo fantastisk, når jeg gerne vil vise racen frem, siger han. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout