Bjarke Kirkegaard Nielsen
Fredag var der juniorhandlerkursus på træningsbanen i Sporup. Hvad der skulle have været en hyggelig træningsdag med masser af dejligt hundesamvær, endte desværre rigtig trist, da boston terrieren Osvald tog flugten og ikke er set siden.
Det kan man læse i et opslag, som Osvalds ejere har delt på Facebook. De vil naturligvis gerne have Osvald hjem, og derfor beder vi inderligt vores læsere om at dele dette opslag.
Osvald løb væk, da han skulle lukkes ud af buret. Åbenbart var buret lidt svært at åbne, og da det endelig lykkedes, stak han altså af.
Det ekstra ulykkelige i denne sag er, at der står en ulykkelig juniorhandler, som har lånt Osvald fra ejerne, der naturligvis også er ulykkelige.
Her på hunden.dk vil vi gerne forsikre om, at man sagtens kan låne sin hund ud til juniorhandlere. Dette kunne lige så godt være sket i en anden sammenhæng, og man kan være sikker på, at juniorhandlerne har rigtig godt styr på hundene.