Cecilie Krarup
Jeg har i december måned gravet mit hoved ned i bøger og faglig viden, da jeg har skrevet SRP (den største opgave i 3.g) i gymnasiet. En opgave sammensat af to fag, med valgfrit overemne, og hvad vælger man mon at skrive om som et rigtigt hundemenneske? Hundefoder selvfølgelig. En meget spændende ting at skrive om og fordybe sig omkring. Noget jeg helt klart også kan bruge ud i fremtiden. Et emne som man aldrig kan udtømme for ny viden.
Midt I min SRP, fløj vi endelig til Belgien for at hente vores nye hund. En ting jeg har ventet længe på og som jeg har glædet mig så meget til.
Mayzie er en Field Spaniel, hun er nu 12 uger gammel og det er nu ved at være en måned siden, at vi hentede hende i Belgien.
Det var en underlig følelse, at skulle flyve ned og hente sin hund. Heldigvis har jeg været omringet af rigtig mange dygtige opdrættere, som har hjulpet mig til at finde den helt perfekte hund - for det er hun virkelig.
Flyveturen hjem gik bedre end forventet. Hun snork sov, det var nok alle de sanseindtryk hun havde fået i løbet af dagen.
Field Spaniel er en jagthund, som tilhører FCI gruppe 8 - de apporterende jagthunde. Derfor vil jeg både træne Mayzie til udstillinger, men også til jagt herunder apportering. Hun er en del af familien og nyder, at vi ligger sammen i sengen om natten.
Luna har også taget godt imod Mayzie. Det fungerer så godt imellem de to, bedre end jeg nogensinde havde drømt om. De ligger ofte sammen og sover, leger og driller hinanden som man jo skal som søskende.
Jeg glæder mig til vores nye eventyr sammen. Alleredet på lørdag deltager vi for første gang til lydighedstræning i Kleiner Münsterlander klubben, hvilket jeg glæder mig helt vildt til.
Der er mange spændende ting i vente i fremtiden, som jeg glæder mig til, at dele med jer.