5 ting der kan stimulere din hund mentalt på regnvejrsdage

08-09-2016 15:46, af Kasper Larsson
Efteråret nærmer sig med hastige skridt. Nogen vil mene, at det allerede er her. Med sig bringer efteråret skyede, grå og regnfulde dage, hvor udendørsaktiviteter med hunden ikke just er sagen – men hvad skal man så give sig til? Vi har fem gode ideer
Copyright Ridehesten.com
Efteråret er lige om hjørnet. Det betyder kedelige og grå dage. Heldigvis er der masser af sjove øvelser og lege du og din hund kan lave indendørs. (Modelfoto: Shutterstock)

Udenfor regner det. Indenfor er du fanget med en hund der keder sig. Det er ingen sag at have det sjovt med sin firbenede ven, når solen skinner og vejret er godt. Men når vejret viser sig fra sin grå side, kan dagen hurtig blive triviel og kedelig. Men fortvivl ej – der er masser af spændende og sjove ting du og din hund kan lave sammen på de triste efterårsdage, hvor regnen pisker mod ruden og vinden piber i træerne. 1. Tampen brænder Tampen brænder er en sjov leg der vil tvinge din hund til at bruge sin fortræffelige lugtesans. Start blidt ud ved at lade din hund se, hvor du gemmer godbidderne, og lad den så finde dem. Når hunden forstår legen, kan du lade den vente i et andet rum, imens du gemmer de lækre presenter. Når legen sidder på rygraden kan du udskifte godbidderne med yndlingslegetøjet. Legen vil engagere og motivere din pelsede ven, og belønne ham for at bruge sin hjerne. Herunder kan du se en instruktionsvideo til legen. 2. Tovtrækning Tovtrækning er en sjov beskæftigelse og kan sagtens udføres indenfor. Det er også et godt indlæringsredskab for din hund – det giver nemlig hunden mulighed for at lære, hvad der er legetøj, og hvad der ikke er legetøj. Samtidig brænder hunden noget energi af på den fysiske udfoldelse. Sørg dog for, at det er dig der inviterer til legen og dig, der afslutter den. 3. Lær nye tricks og genopfrisk gamle En regnvåd dag er en glimrende mulighed for at lære nye tricks og støve de gamle af. At lære basal lydighed er med til at styrke båndet mellem dig og din hund. Det er samtidig mental træning for hunden, der holdes klar og kvik i pæren. Man kan starte med de helt basale øvelser som sit, dæk og indkald. Derfra kan man gradvist øge sværhedsgraden. Før du ved af det har du en lydighedsstjerne. Bare husk ikke at forfalde til rutiner, og bliv ved med at lære hunden nye tricks. 4. Agilityøvelser Indendørs agilityøvelser kan være en fantastisk sjov og givende beskæftigelse for dig og din hund. Start igen simpelt og lær hunden at hoppe over eller kravle under et møbel – det kan være et bord den skal under, eller en skammel den skal hoppe over – bare sørg for et stabilt underlag og brug aldrig vakkelvorne møbler. Husk at give din hund masser af ros og godbidder for en korrekt udført øvelse. Herefter er det kun fantasien der sætter grænserne for øvelserne. I videoen herunder kan du finde inspiration til sjove og udfordrende øvelser. 5. Apport – ikke kun med bold Mange hunde elsker at lege apport med en bold eller et stykke legetøj, men du kan også udforme legen, så din hund skal have gang i de små grå – og måske gøre livet lidt nemmere for dig samtidig. Du kan for eksempel træne din hund til selv at kunne hente sin snor, dine hjemmesko eller avisen. Her er det igen kun fantasien der sætter grænserne, og din hund vil elske dig for den sjove udfordring. Kilde: Dogtime.com

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Klare tegn på at du er udstillingsnørd

Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

NYHED: Stort tilbud på billeder fra Roskilde

Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.

Bliv besøgshund gennem Ældre Sagen

Gør en mærkbar forskel for ensomme ældre sammen med din firbenede ven gennem Ældre Sagens besøgstjeneste. Som besøgsven med hund bringer I livsglæde og nærvær ind i hverdagen hos dem, der savner selskab og en blød pels at nusse.

Rejse med hund: Regler for Italien 2026

Info|

Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?