Yulin hundekødsfestival 2016 starter i dag

21-06-2016 10:10

Kasper Larsson

Hvert år lider over 10.000 hunde en grusom skæbne ved den kinesiske hundekødsfestival i Yulin. Festivalen fejrer sommersolhvervet, og ifølge gammel kinesiske tro beskytter indtagelsen af hundekød mod varmen i sommermånederne.
Copyright Hunden.dk
Lige nu slagtes flere tusinde hunde til festivalen i Yulin, Kina. Dansk Kennel Klub tager, blandt mange andre, stor afstand fra den grusomme behandling af hunde. (Modelfoto: Shutterstock)

Over 10.000 hunde bliver på brutal vis slagtet til festivalen, der første gang blev afholdt i 2009 i den kinesiske by Yulin. Formålet var at fejre sommersolhvervet og at lokke turister til byen. Siden festivalens begyndelse har den modtaget enorm kritik for sin behandling af hunde, ikke blot fra det internationale samfund. Også internt i Kina har der været store protester mod den grusomme festival. Behandlingen af hundene og metoderne, der bruges, er makabre. Flere af hundene får inden slagtningen stød. På den måde frigives store mængder adrenalin ud i blodet, hvilket efter sigende skulle give kødet en bedre smag. De mange hunde må ligeledes tilbringe mange timer i trange bure uden mad eller drikke, inden det er deres tur til at blive slagtet. Slagtningen foregår ved, at hundene bliver slået i hovedet med en kølle for at blive bedøvet. Herefter får de halsen skåret over. Mange af hundene er ved fuld bevidsthed, når det sker. Du kan også gøre noget for at hjælpe de mange hunde, der lider til hundekødsfestivalen. Klik ind på Animas hjemmeside og giv din underskrift ved at udfylde formularen. Kilde: Anima.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout