World Dog Show: Dag 4 i specialklubbernes navn

03-10-2021 12:19

Cynthia Esperanza Jensen

Lørdag stod i specialklubbernes tegn med masser af succes for de danske deltagere

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag var ingen af bussens deltagere taget til WDS, men kommet ud i det tjekkiske landskab til diverse specialudstillinger.

Intet mindre end tre forskellige lokationer, dog var bussen kun nødvendig til to af dem. Det var de små selskabshunde, som var på og sikke en oplevelse de fik. Vi startede hos griffon'erne som var kommet til en mindre zoologisk have som udstillingsområde.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der gik diverse store fuglearter rundt og en advarsel var da også givet til deltagerne om at der var altså strøm i hegnet ind til dyrene. Der var der allerede et par stykker som var "kommet i stødet" inden da. De danske faner flagrede da også højt, da de danske hunde fik hevet cert'er hjem. En juniorhan gik også hele vejen og blev bedste junior, så det var en meget glad og beæret ejer, som tog pokalen under armen.

Bussen tog også en enkelt deltager til malteser udstillingen, så der var der rigtig tale om en kongelig modtagelse. Her havde klubben gået hele vejen for at vise deres kultur og traditioner. Med fri buffet af traditionelle retter, de fineste nationaldragter og et overdådigt præmiebord, så var stemningen i top. Intet mindre kunne gøre det, da den danske deltager også fik hevet cert'et hjem og diverse præmier til hund og ejer.

Søndag er sidste dag på WDS for blandt andet selskabshundene. Vi satser på at hive et par titler hjem til Danmark.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout