Tine Luther
Vild med Dyr byder på masser af stande med dyr, foder, helse- og plejeprodukter, legetøj, bure, kosttilskud, akvarier, halsbånd og meget mere. De besøgende kan også finde eksperter som dyrlæger, hundemassører og trænere, som står klar med gode råd og vejledning om pleje, forsikring, træning, ernæring og adfærd. Der er naturligvis også kæledyr i stort antal. Hunde og katte er som bekendt de mest populære og udbredte kæledyr i Danmark, men at der findes en fantastisk bred vifte af andre kæledyr, kan man lade sig overbevise om på Vild med Dyr 2013, som har flere kæledyrstyper repræsenteret end nogensinde før. Vild med Dyr byder også på kæmpe hunde- og katteudstillinger, kanin-hopstævne, aktiviteter, konkurrencer, underholdning, opvisninger og foredrag med blandt andre Sebastian Klein, kendt fra blandt andet børne-tv, ”hundeprofessor” Bille Ruwald og quiz med tv-ikonet Poul Thomsen. Du får to oplevelsesrige publikumsmesser på én og samme entrebillet: Vild med Dyr og Vild med Udeliv, messen til hus- og havefolket samt hobbybrugere. Se mere via linket under billedet til højre.