Vil du give en hånd?

05-03-2011 10:30
”En varm seng” i Horsens holder åbent hus for hjemløse og andre i svære økonomiske situationer, der mangler noget til deres hund. 15 frivillige hjælper til på dagen – men et par stykker, der vil hænge plakater op og uddele flyers op til arrangementet, efterlyses.
Copyright Hunden.dk
Stephanie Egeriis (formand og Stifter af foreningen Hjælp de hjemløseshunde i DK) sammen med en hjemløs mand og hans hund Tessa. (Foto: privat)

Herberget ”En Varm Seng”, Blumersgade 8, 1. sal i Horsens holder åbent hus den 19. marts fra kl. 13.00 til 17.00. Her kan hjemløse og andre i vanskelige økonomiske situationer møde op og få lidt legetøj til hunden, godbidder, foder, et dækken eller et tæppe. Frivillige fra ”Hjælp til de hjemløses hunde i Danmark” og ”En Varm Seng” står klar til at hjælpe med et åbent og ligeværdigt sind. Foreningerne går sammen for at hjælpe de svageste i samfundet – 2 såvel som 4-benede. Hundetræner Heidi Andersen vil være behjælpelig, hvis der er spørgsmål til træning af hundene. I løbet af dagen bydes der på pølser og brød samt varme drikke – så kig forbi til en snak omkring foreningerne. Din hjælp vil blive værdsat Det eneste, der mangles i forbindelse med arrangementet, er et par frivillige, der vil hænge posters op og/eller bruge 2-3 timer lørdag d. 19. marts på at dele flyers ud på strøget i Horsens. Vil du hjælpe, kan du kontakte Allan Larsen Herberget ”En Varm Seng” Blumersgade 8, 1. sal Horsens Tlf. 52 92 50 34 mail asl8700@hotmail.com Læs mere om foreningerne på www.Hjemløseshunde.dk og www.sletogret.dk/akut (du kan bruge de to links under billedet)

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout