Vågen vovse vækker villaejer

04-07-2016 15:30

Kasper Larsson

En 39 årig mand tog selv teten, da han natten til mandag opdagede en ubuden gæst på sin matrikel. Mandens hund gjorde forarbejdet.
Copyright Hunden.dk
Villaejerens hund har en stor del af æren i pågribelsen af en tyv, der natten til mandag blev pågrebet på ejendommen. (Modelfoto: Shuterstock)

En villaejer fik sig noget af en ubehagelig oplevelse, da han måtte op og fange tyveknægte på sin ejendom natten til mandag. Han fik selv fat i den ubudne gæst, og holdt ham fast, indtil en patruljevogn ankom. Således fortæller Ole Aamann vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi til Ritzau. Anholdelsen fandt sted kl. 02.30 om natten i det sydvestlige Haderslev. Og villaejerens hund har en stor del af æren for pågribelsen. – Husets ejer bliver vækket af bjæf fra familiens hund. Han undrer sig over, at udendørsbelysningen er slået fra og får det tændt igen. Derefter går han i seng, fortæller vagtchefen. Kort tid efter hændelsen må manden endnu engang ud af sengen – for hunden er igen på mærkerne, og giver lyd fra sig. – Belysningen er slået fra igen. Han tjekker derfor husets overvågningssystem. På et kamera ser han en person snige sig omkring på grunden. Han går udenfor og får fat i manden, der gør et forgæves forsøg på at stikke af i løb. Ikke specielt smart Den natlige gæst burde nok have taget benene på nakken i det øjeblik, det firbenede vagtværn gav lyd fra sig – men helt så langt tænkte tyven ikke. - Man kan sige, at det ikke var særlig smart af ham at blive på grunden, når ejeren nu én gang havde tændt lyset udenfor, og hunden i huset igen reagerede. Men det er ikke usædvanligt. Fremgangsmåderne i forbindelse med indbrud er ikke altid lige smarte, siger vagtchefen. Kilde: Mx.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout