Anne Kristine Tollestrup
Ved 17-tiden tirsdag skete et tragisk uheld, da to hunde løb over banelegemet ved Lunderskov. Den ene hund var død på stedet, mens den anden blev hårdt kvæstet og straks bragt til det nærmeste dyrehospital. Lokomotivføreren nåede at se hundene, men desværre alt for sent til at han kunne nå at standse toget og skåne de to fritløbende hunde.