Terapihunde hjælper voldsramte kvinder

30-11-2014 11:31
To labrador retrievere arbejder som terapihunde på en psykiatrisk klinik i Sverige. Den svenske kennelklub har for første gang uddelt udmærkelsen ”Årets sociale tjenestehund” – og den gik til de to labradorer.
Copyright Hunden.dk
Hundene, der netop er blevet kåret som ”Årets sociale tjenestehund” af den svenske kennelklub, har stor værdi for voldsramte kvinder tilknyttet en psykiatrisk klinik. (Modelfoto: Shutterstock)

Labrador retrieverne Jack (Älvgårdens Jack Daniels No Seven), 6 år og Pepper (Let's Swing Sgt Pepper), 4 år, arbejder sammen med deres ejer Lena Stenvall som terapihunde på den psykiatriske klinik i Skellefteå i Sverige. Der er de en vigtig støtte for voldsramte kvinder. På klinikken arbejdes der meget i grupper med de voldsramte kvinder, og hundene er en vigtig del af det hele. Personer, som er blevet udsat for svære traumer, har brug for ro og tryghed, og i den forbindelse er hundene gode på flere måder. Hundene er en stor hjælp i arbejdet Jack og Pepper har alle de kvaliteter, der skal til. Jack er meget rolig og stabil. Det er Pepper også, men han har en yderligere dimension, som et god for kvinderne. Han er stedets klovn med evnen til at løfte stemningen. Hundene går løse rundt og arbejder selvstændigt med den vigtige opgave at se og bekræfte alle, der er i rummet. De er også gode til at se, om en fra gruppen har en ekstra svær dag – og så sidder de gerne længere hos vedkommende. Det er også med til at gøre Lena Stenvall opmærksom på, hvem hun skal koncentrere sig ekstra om – og det er jo en hjælp i arbejdet. Jack og Pepper er to af de første terapihunden i den svenske psykiatri, og Jacks uddannelse er betalt af klinikken. Tillid til de 4-benede – Forskning viser, at personer, der har svært ved at stole på 2–benede fortsat kan have tillid til 4–benede. I dag findes der flere uddannede terapihunde, som ikke arbejder, og det er synd. Alle mennesker har brug for at føle tryghed, siger Lena Stenvall, som håber, at anvendelsen af terapihunde bliver mere udbredt. Kilde: skk.se

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout