– Sommeren er en fantastisk tid for både mennesker og kæledyr, men desværre er der også mange farer, vores kære hunde kan støde på i løbet af sommeren, som kan have store konsekvenser, hvis ikke vi hundeejere er opmærksomme, lyder det fra Sanne Ross, der er chefdyrlæge hos AniCura med dyrehospitaler i hele landet. Hun lister her nogle af de typiske ulykker, der kan opstå i løbet af sommeren, og hvad man som hundeejer bør være særligt opmærksom på.
Vær opmærksom på hedeslag
Sommervarmen kan være hård for vores kæledyr. De firbenede væsner har til forskel fra mennesker kun få svedkirtler i trædepuderne og kan ellers kun regulere kropstemperaturen ved at ånde det ud. Hedeslag kan som regel indtræffe hos hunde, når temperaturen rammer 20-25 grader, men det afhænger også af, hvor aktiv hunden er.
– Hold gerne hunden i skyggen så meget som muligt, og derudover skal den altid have adgang til vand. Det er også en god idé at holde hunden i ro, da den ikke selv kan mærke, hvornår den skal stoppe med leg og aktiviteter i haven – og det kan ende rigtig galt. Det er generelt en god idé at holde øje med hundens kropstemperatur, som ikke må blive for høj, siger Sanne Ross og uddyber, at hedeslag blandt andet kan vise sig ved, at hunden bliver sløv eller bevidstløs, eller hvis den savler og halser mere end normalt.
Ryd op efter grillmiddagen
Hvad er bedre end grillede majskolber? Vores hunde synes også, at grillede majskolber er en lækker sommerdelikatesse, men desværre er selve kolben svær for hunde at fordøje. Derfor oplever AniCura hver sommer, at flere hunde ender på operationsbordet med en majskolbe, der sidder fast i tarmen.
– De fleste er ikke klar over det, men det kan være rigtig farligt for vores hunde, hvis de spiser en majskolbe. Det er derfor vigtigt at rydde grundigt op efter grillmiddagen og smide majskolberne i skraldespanden. Smid aldrig majskolbe i græs eller buske, men sørg for, at de er udenfor hundens rækkevidde. Sker det alligevel, at hunden får fat i en majskolbe, er det vigtigt at opsøge dyrlægen, inden kolben i værste fald kan risikere at ryge hele vejen ned i tarmen, siger Sanne Ross.
Pas på bistik
Sommertid er insekttid. De små, stikkende insekter er ikke bare irriterende, men kan også være farlige for både mennesker og dyr. Ofte forsøger hundene at snappe efter de flyvende insekter eller fange dem med poterne. Insekterne stikker nemlig udelukkende i selvforsvar og vil derfor kun stikke, hvis de føler sig tvungne til det.
– Som regel bliver hunden blot stukket en enkelt gang, hvilket kan give smerte, rødme og hævelse. Som ejer vil du derfor som oftest kunne mærke på din hund, at den er blevet stukket, da den typisk vil reagere ved at pive og trække sig væk, forklarer Sanne Ross og fortsætter:
– Enkelte stik uden voldsom hævelse kan behandles lokalt. I så fald kan du forsigtigt fjerne brodden med en pincet, og brug eventuelt en irritationsdæmpende salve på stikket. Er hunden til gengæld meget hævet eller har udviklet udslæt, skal dyrlægen behandle hunden med antiinflammatorisk medicin.
Oplever du, at din hund kommer galt afsted i løbet af sommeren, kan du ringe 1819, som er et landsdækkende akutnummer til kæledyr. Det er muligt at ringe 1819 på alle tider af døgnet, hvis dit kæledyr får akut brug for hjælp, og du vil blive stillet om til nærmeste døgnåbne dyrehospital.
Sommeren kan være hård for vores firbenede venner. Hunde har svært ved at komme af med varmen, og derfor skal du som ejer tage særlige hensyn, når solen bager. Her får du gode råd til, hvordan du holder din hund sund og glad i sommervarmen.
Fra insektstik og hugormebid til algeforgiftning og vandhale – se listen over de 10 hyppigste årsager til, hvorfor vores hunde må til dyrlægen i sommersæsonen, og få tip til, hvordan du bedst passer på din firbenede ven.
Når huden pludselig bliver rød, fugtig og kløende, kan det være starten på et smertefuldt hot spot. Særligt i de varme måneder bør hundeejere være ekstra opmærksomme.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.