Tine Luther
Resen Skole i Skive har enorm succes med et egentligt ret simpelt tiltag: siden sommer har der været ansat en skolehund i skolens specialklasse, der rummer børn med diagnoser som f.eks. ADHD. Børnene elsker deres nye klassekammerat, og hunden, golden retrieveren Thomas, virker også meget tilfreds med sin nye rolle. Ifølge lærer Rikke Espersen møder han ind hver morgen med godt humør og høj hale. Rikke Espersen er forundret over, hvor stor effekt Thomas har haft siden dag et. Hans ”lave energi” modsvarer børnenes ”høje energi” – der er blevet mere ro i klassen, at børnene er blevet bedre til at koncentrere sig, samt at konfliktniveauet bestemt er blevet sænket på grund af Thomas. Roen giver bedre mulighed for at sætte ind med en målrettet pædagogisk indsats over for den enkelte elev. SE INDSLAG OM SKOLEHUNDEN THOMAS VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: dr.dk