Skal hunden med på ferie?

08-07-2011 10:34

Nina Marie Villadsen

Tager du hunden med i sommervarmen, er der flere ting du skal være opmærksom på. Herunder følger nogle få, men gode råd
Copyright Hunden.dk
De fleste hunde elsker at lege ved stranden. (Modelfoto: Hunden.dk)

Lækker mad hører ofte med til det at være på ferie, men er det noget hunden også bør mærke? Mange gange ser man fx, at hunden får den sidste bid af pind-isen, men det kan være farligt, hvis hunden er for ivrig, og ispinden sætter sig fast. – Vi ser også en øgning i antallet af velfærdssygdomme, som fx diabetes og ledproblemer, så spørgsmålet er, om man er for flink, når man giver efter for de bedende øjne. Desuden skal man være opmærksom på at chokolade, specielt mørkt, er giftigt for hunden, udtaler dyrlæge Lotta Möller. Det kan også være smertefuldt for hunden, hvis den får en fiskekrog i munden eller kinden, og det kan være svært at få krogen ud på en god måde. Vær derfor ekstra opmærksom, når hunden eksempelvis leger ved stranden. – Forsøger du at trække krogen ud igen kan modhagerne forsage stor skade. Det er bedst at skubbe krogen gennem huden og klippe den over der, hvor den gik igennem. Tag det alvorligt og vær forberedt på, at selv den sødeste og mest rolige hund kan gå i panik. Det er ikke sjældent, at hunden skal have en beroligende pille eller bedøvende midler, for at dyrlægen kan fjerne krogen, fortæller Lotta Möller. Husk også aldrig at efterlade hunden i bilen – det er slet ikke nok bare at sætte et vindue på klem. Selv om det måske kun er 20 grader udenfor, kan det i løbet af forholdsvis kort tid blive op imod 85 grader varmt inde i bilen, og det kan hurtigt blive farligt for hunden. Derfor er det også vigtigt, at hunden hele tiden har rigeligt med frisk vand at drikke, især når den skal køre lang tid i bil. Ifølge Lotta Möller kan de fleste hunde svømme, men for lang tid ad gangen, og hunde kan ikke klatre op ad badestiger. Alt for få tænker på, hvordan deres hund kommer op af vandet. I den forbindelse kan det være en god idé at give hunden en redningsvest på. En redningsvest til en hund har et håndtag på ryggen, som gør det lettere at løfte hunden op af vandet. Kilde: TV2

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout