Seks geniale hunde er fundet

11-10-2021 09:12

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Forskere fra Eötvos Loränd University i Budapest har været rundt i verden for at finde hunde, der er ekstra gode til at forstå menneskesprog. Indtil videre har de fundet seks

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Geniale hunde. Det er navnet på det projekt en gruppe forskere fra Eötvos Loränd University i Budapest er i gang med. Forskerne rejser verden rundt for at finde hunde, der er bedre end andre hunde til at forstå menneskesprog. Det skriver The Guardian.

Forskerne har fundet frem til seks særlige hunde, som alle er border collier.

Det er Max fra Ungarn, Nalani fra Holland, Gaia fra Brasilien, Rico fra Spanien, Whisky fra Norge og Squall fra USA.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fælles for disse seks border collier er, at de er i stand til at lære navnene på 12 stykker legetøj om ugen.

Forskerne har fundet frem til de særligt begavede hunde ved brug af sociale medier og under besøg på internationale konferencer, hvor hundeejere kunne deltage i indledende tests.

Hundene er blevet testet en gang og igen to måneder senere, hvor alle seks hunde kunne huske navnene på de 12 stykker legetøj.

– Hunde fungerer som gode modeller til at studere menneskelig adfærd, idet hunde har udviklet sig i et det menneskelige miljø. Med disse talentfulde hunde får vi en unik mulighed for at studere, hvordan andre arter forstår menneskets sprog, og hvordan det at lære ord påvirker måden, vi tænker om verden, siger medforfatter på studiet og professor ved afdelingen for Etologi ved Eötvös Loränd University, Ádám Miklósi til The Guardian.  

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout