Bjarke Kirkegaard Nielsen
Hvordan finder man ud af, om et land mest er til katte eller hunde? Man kunne måske gå ind og kigge på noget statistik, men det er alt for gammeldags og alt for nemt for virksomheden Budget Direct Pet Insurance.
De er i stedet gået på Instagram, hvor de har undersøgt opslag med følgende hashtags:
Herefter har de trukket geolokationen ud af hvert opslag, så de kunne finde ud af, hvor opslaget stammede fra, og derefter kunne de relativt nemt lave en oversigt over, hvordan det så ud i de enkelte lande.
Man kan diskutere, om det viser, hvor populære dyrene er i hvert land, eller om det mere viser, hvilke hashtags der er populære i de enkelte lande, og hvilke dyreejere der poster mest på Instagram.
En ting er sikkert, og det har vi lært den sidste uge: Instagram er ikke nødvendigvis virkeligheden.
Vi kan afsløre, at 91 lande har flest katteopslag, mens 76 lande har flest hundeopslag. Danmark har flest katteopslag.
Faktisk vinder kattene ret suverænt i Danmark med 63,3 procent mod 36,7 procent hundeopslag.