Anne Kristine Tollestrup
For anden gang inden for et år er to politihunde døde, på grund af, at de blev glemt i en overophedet bil. De to politihunde tilhørte en politibetjent ved Metropolitan Police i London. Der var tale om en belgisk malinois og en schæferhvalp, der begge var døde, da de blev fundet i den brandvarme bil. Bilen var parkeret uden for et hundetræningscenter i Kent, hvor den stod i 29 graders varme. En ansat i træningscenteret måtte smadre et af de lukkede vinduer, for at komme ind til hundene der straks kom til dyrlægen – desværre var det allerede for sent. Hundeføreren er meget chokeret over hændelsen, men kan se frem til en straffesag for forsømmelse, da man i Storbritannien kan straffes med op til 6 måneder for dyremishandling. Kilde: eb.dk