Tine Luther
Et eksempel på picnic-rester, der kan være farlige for hunde er forskellige slags ben. Tilberedte kyllinge-, svine- og fiskeben skal hundeejere være særlig opmærksomme på, eftersom de kan splintres i meget skarpe stykker på vej mod mavesækken. Benrester kan også sættes sig fast i mund eller hals på en glubsk hund, som ikke tager sig tid til at tygge benene ordentligt i stykker. Selv slikkepinde kan blive sylespidse, og det forekommer at både stykker og hele slikkepinde perforerer hundes tarme og mavesæk. Hold også øje med engangsspyd af træ, som hunden synes smager skønt af kød – men som kan stikke hul på mavesæk og tarm, hvis hunden sluger spyddet. Majskolber er populære at lægge på grillen, men ikke gode for en hund at spise. Kolberne kan sætte sig som propper i tarmen. Den eneste måde at redde en hund, som har slugt en bid majskolbe, er at operere den, fortæller Lotta Möller, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring, som selv har opereret majskolber ud af hunde flere gange. Picknick–tider indebærer ikke bare spiselige farer. En smadret flaske kan skære en hundepote, og en brugt engangsgrill af aluminium kan også være skarp for en hund at stikke næsen i eller træde på. Rådet til alle hundeejere lyder at rydde ordentligt op efter egen picnic – og holde et vågent øje med, om andre naturglade picnic–fans har gjort det samme i det område, du lufter hunden i. Kilde: agria.se