Pas på svampene. Tre hvalpe aflivet

21-09-2021 08:48

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Anicura Odense Dyrehospital har lagt et opslag på Facebook, som i den grad bør give stof til eftertanke

Copyright Hunden.dk
Sådan ser Almindelig Netbladhat ud. Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Tre hvalpe aflivet i den seneste tid på grund af svampe. Så kort kan Anicura Odense Dyrehospitals opslag på Facebook gengives.

Dyrehospitalet har nemlig den seneste tid haft hele tre hvalpe, som var så dårlige, da de kom ind på dyrehospitalet, at de desværre måtte aflives.

Fælles for hvalpene var, at de havde spist svampe, og derfor advarer dyrehospitalet alle hundeejere om at være opmærksomme, når de lufter deres hunde, men også om at være opmærksomme på følgende symptomer.

  • Opkastninger (de første opkastninger kan indeholde svamperester)
  • Diarré
  • Fraværende sindstilstand
  • Bevidstløshed
  • Indre blødninger
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dyrehospitalet beder alle ringe til dyrlægen, hvis hunden har spist svampe, men de erkender også, at de ikke er svampeeksperter og derfor ikke kan udtale sig om, hvilke svampe der har været tale om i de enkelte tilfælde.

En af dem, der har oplevet, at hvalpen spiste svampe og senere måtte aflives, er Martin Pedersen fra Odense.

Torsdag 2. september tyggede hans lille hvalp, Tikko på en svamp, og to dage senere måtte den lille hvalp aflives.

I dette tilfælde var der tale om en Almindelig Netbladhat, som findes mange steder rundt omkring, og som man derfor skal være særdeles opmærksom på.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout