– Kennelhoste spredes gennem direkte kontakt mellem hunde, men også via dråbesmitte på nogle meters afstand ved host eller nys, fortæller dyrlæge hos Agria Dyreforsikring, Mogens Brix.
Smitten lever heldigvis ikke længe uden for kroppen, men kan f.eks. overføres via en vandskål eller legetøj. Har du flere hunde, vil de derfor ofte smitte hinanden. Risikoen for smitte er størst på steder, hvor mange hunde er samlet, f.eks. i hundeskove, på udstillinger, til træning, ved konkurrencer eller på hundepension.
Symptomer på kennelhoste
Hunden bliver som regel syg 5-10 dage efter smitten og får en højlydt og hul hoste. Det kan ofte lyde, som om den har fået noget galt i halsen.
– I de fleste tilfælde er hunden frisk, men hoster meget. Ved intensiv hoste kan nogle hunde kaste op. Tilstanden er ofte værst om natten og kan minde om kighoste hos børn, forklarer Mogens Brix.
Hosten er irriterende, og der kan gå op til to uger, før den aftager.
Hvad gør du, hvis hunden er smittet?
Hvis du har mistanke om, at din hund har fået kennelhoste, bør du først og fremmest tage dens temperatur. Hvis den ikke har feber (over 39) eller viser tegn på nedsat almentilstand, plejer det som regel at gå over af sig selv med nok hvile. Sørg for, at hunden holdes i ro og skru ned for gåturenes længde. Hunden bør ikke ligge et sted, hvor den bliver kold eller får træk. Tag også temperaturen regelmæssigt (morgen, middag og aften), og hold et godt øje med, at hundens almentilstand ikke forværres.
– Særligt unge eller ældre/svage hunde, kan blive mere påvirkede af kennelhoste end voksne fysisk stærke hunde. Er din hund dårlig, forpustet, slap eller har feber, eller observerer du vedvarende intensiverende hoste og vejrtrækningsbesvær, skal du kontakte en dyrlæge. Afhængigt af hvor medtaget hunden er af kennelhosten, kan dyrlægen give en antibiotikabehandling. I nogle tilfælde må der tages røntgenbilleder af lungerne for at udelukke evt. komplikationer i forbindelse med kennelhosten eller anden lungerelateret lidelse som årsag til symptomerne, eller hunden indlægges til overvågning under behandlingen, fordi den er så dårlig, siger Mogens Brix.
Sele i stedet for halsbånd
Husk i øvrigt at bruge sele i stedet for halsbånd, når I går tur, da det mindsker generne for hunden, idet der således ikke via halsbåndet lægges tryk på strubehovedet, hvilket udløser hosterefleks. Hold god afstand til andre hunde med tanke på eventuel smitte i den periode, hvor hunden formodes at smitte. Vær opmærksom på, at hvis hunden har fået kennelhosten af bakterien Bordetella Bronchoseptika, kan den smitte i op til tre måneder. Er der tale om virus, er smitteperioden kortere.
Hvordan forebygges kennelhoste?
Færdes hunden et sted, hvor der er mange andre hunde, kan det være en god ide at forebygge kennelhoste med vaccination. Der findes overordnet to forebyggende vacciner mod kennelhoste: en vaccine der gives som injektion, mod parainfluenzavirus og en næsevaccine mod både parainfluenzavirus og bakterien Bordetella bronchiseptica i form af næsedråber. For at udnytte vaccinerne bedst, bør du få din hund vaccineret mod kennelhoste en gang om året. Skal din hund i hundepension, kan det være et krav, for at hunden må opholde sig på pensionen. Skal du deltage i en konkurrence, på udstilling eller lignede, hvor mange hunde er samlet, bør du overveje kennelhostevaccine som forebyggelse. Sørg for at hunden ikke drikker af fælles vandskåle i hundeskoven eller hvor I ellers færdes.
Hvad hedder naboens hvalp? Agria har opgjort de mest populære hundenavne fra 2025, og vi har fundet de navne, der topper listerne for både hanhunde og tæver.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.