Nye arealer til hund i Solrød

03-05-2021 12:37

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dansk Kennel Klub har forespurgt Solrød kommune om mulighed for at benytte et af kommunens grønne arealer til hunderelaterede aktiviteter, og nu er der politisk opbakning

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen


Ved et byrådsmøde i denne uge var der politisk opbakning til den ide – faktisk så stor opbakning at et af byrådsmedlemmerne efterfølgende i lokalmedierne er blevet citeret for at sige, at ”det er bare fantastisk, at nogen får glæde af området til deres hunde.”

Det udendørsområde, DKK har fået lov at benytte, er det græsareal, der vender ud imod hhv. Parkvej og Jersie Strandvej og ligger op til DKK´s indgangsparti og parkeringsareal (ca. 1.800 m2).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Offentligheden skal dog stadig fremadrettet have adgang til arealet, men DKK har fået kommunens tilladelse til, at vi to gange om måneden må lukke arealet af for offentligheden og benytte det til hunderelaterede aktiviteter.

Lejeaftalen træder allerede i kraft den 1. maj 2021, men der skal først etableres et hegn rundt om området, før vi er klar til at fortælle mere om, hvilke muligheder det nye areal skaber for aktiviteter med hund.
 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout