Ny forskning om hundens tilblivelse

25-01-2013 13:21
Ny forskning peger på, at hunden er opstået som race på grund af visse ulves evne til at optage næring fra menneskers affald.
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Man ved ikke præcist, hvornår ulven begyndte at nærme sig mennesker og blev transformeret til hund. Men nu har man en formodning om, hvordan det skete. Forskere har nemlig fundet ud af, at det sandsynligvis var visse ulves evne til at optage næring fra kulhydrater, der blev startskuddet til hunden. Disse ulve kunne lukrere på bopladsernes rester af bl.a. rødder, grød og brød. Forskningen er netop offentliggjort i ”Nature”. Forskerne har undersøgt DNA fra 15 forskellige hunderacer, heriblandt eksempelvis cocker spaniel og golden retriever, samt 12 grå ulve. Fokus lå på, hvordan hundenes DNA adskilte sig fra ulvenes, og de fandt frem til, at der nok var 122 gener, som lå til grund for, at ulvene efterhånden udviklede sig til hunde. Blandt disse 122 gener relaterede 10 sig til fordøjelsen – og heraf tre til evnen til at omdanne stivelse til sukker og optage det fra mavesækken, så det finder vej ud i blodbanerne. Kilde: videnskab.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout