Foråret har endelig meldt sin ankomst, og mens mange danskere nyder godt af de varmere temperaturer og lysere dage, byder forårsmånederne også på fremkomsten af en ottebenet, blodsugende mide. Flåten lever i den danske natur, og der er derfor risiko for, at den lille mide bider både hunde og mennesker. Derfor bør hundeejere være ekstra opmærksomme, når kæledyret luftes.
- Mange danskere går ture med deres kæledyr i de samme naturområder, som flåterne trives i, og det betyder, at både hunde og deres ejere i højere grad kommer i kontakt med flåter, hvilket øger risikoen for at blive bidt, siger chefdyrlæge i AniCura Danmark, Hanne Friis og fortsætter:
- Flåter suger blod fra fugle og pattedyr og kan bære på forskellige sygdomme såsom borrelia og hjernebetændelsen TBE, der kan overføres til hunde og mennesker. Allerede i det tidlige forår, i takt med lunere temperaturer, og helt frem til efteråret er flåterne aktive, og selvom de kun i sjældne tilfælde overfører alvorlige sygdomme, bør man lige nu være særlig opmærksom som hundeejer.
Hanne Friis forklarer her, hvordan man bedst kan forebygge flåtbid, og hvad man kan gøre, hvis uheldet er ude.
Husk regelmæssige tjek
Den mest velkendte flåt i Danmark er skovflåten, men i de senere år har også engflåten spredt sig hastigt i den danske natur og holder ligesom skovflåten ofte til i fugtige områder såsom i skove og højt græs. Derfor bør både hunde og ejere få et grundigt gennemsyn efter gåturen, lyder rådet:
- Flåter vandrer ofte på kroppen i et stykke tid, inden de bider sig fast, og man kan derfor i nogle tilfælde nå blot at børste dem væk. Det er først, når de har sat sig fast, at flåter kan overføre sygdomme, og derfor er det vigtigt med regelmæssige tjek, eksempelvis efter hver gåtur. Hos hunde bider de sig ofte fast omkring hoved, nakke eller øre, mens de hos mennesker sidder i områder, hvor huden er tynd, som regel i knæhaserne, på læggene eller i lysken, siger Hanne Friis.
Forebyg flåtbid
Selvom det nu er flåtsæson, skal man dog ikke holde sig fra at lufte sin hund i naturen, og ønsker man at minimere risikoen for flåtbid, er der flere forebyggende tiltag, man kan tage i brug:
- En af de mest effektive måder at beskytte sig mod flåter, er i form af sit tøjvalg. Derfor er det en god ide at iføre sig lange bukser og sko med højt skaft samt tildække sine arme, inden man begiver sig ud på en gåtur. Vil man beskytte sin hund, kan man på apoteker og dyrehospitaler købe forskellige præparater, som enten frastøder eller dræber flåter, lyder anbefalingen fra Hanne Friis, der understreger, at man i samråd med sin dyrlæge finder det rigtige præparat.
Fjern flåten hurtigt
Hvis man på trods af det forebyggende arbejde alligevel finder en fastsiddende flåt, er det vigtigt at fjerne den med det samme, da risikoen for at få overført smittestoffer stiger, jo længere tid flåten sidder fast. I den forbindelse er der et særligt husråd, som man skal holde sig fra at bruge.
- Det er en forkert opfattelse, at det hjælper at smøre flåten ind i væske. Opdager man et flåtbid, skal man fjerne flåten med det samme ved hjælp af en pincet eller flåttang, hvor man tager fat om flåten så langt nede ved hovedet som muligt, samtidig med at man langsomt trækker den ud, forklarer Hanne Friis.
Herefter er det i de fleste tilfælde ikke nødvendigt at foretage sig yderligere, selvom det altid er en god ide at holde ekstra øje og være opmærksom på mulige symptomer:
- De typiske symptomer for hunde i forbindelse med flåtbid er nedsat appetit, feber, sløvhed eller stivhed i kroppen, og i disse tilfælde skal man derfor kontakte sin dyrlæge. Det er dog meget almindeligt, at der opstår rødmen omkring området, hvor flåten har bidt sig fast, eller at området er en smule hævet. Så længe hunden ikke har symptomer, er der ingen grund til bekymring, afslutter Hanne Friis og tilføjer desuden, at de samme symptomer typisk vil gøre sig gældende hos mennesker, men at man altid bør kontakte sin egen læge ved den mindste usikkerhed.
Sæsonens første lune solstråler lokker os og hundene ud i naturen lige nu, men de stigende temperaturer betyder også, at flåterne er vågnet. Det milde vejr kræver, at vi som hundeejere snarest tager stilling til forebyggelse mod de små blodsugere.
Mange hundeejere er stødt på flåter på sig selv eller hunden. Især når man har nydt en dejlig tur sammen i det fri, kan man risikere at få ubudne gæster med hjem. Flåter er små blodsugende mider, og det er ikke særlig lækkert at træde i en blodfyldt flåt, som er faldet af hunden, men det største problem med flåter er dog, at de kan forårsage sygdom hos både hunde og mennesker.
Flåter er et stigende problem for danske hunde. Varmere vintre og en længere flåtsæson, der nu strækker sig fra tidligt forår til sent efterår, øger risikoen for flåtbårne sygdomme. En ny undersøgelse fra Wilke, gennemført på vegne af Boehringer Ingelheim, viser at mange hundeejere ikke beskytter deres hunde tilstrækkeligt mod de farlige parasitter
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse