Tine Luther
Det var et skrækkeligt syn, redningsfolkene fra Humane Society of Arkansas, da de efter et tip på deres ”puppy mill tip line” mødte op på en hvalpefabrik. Myndighederne havde sørget for en ransagningskendelse, og 295 hunde blev reddet fra de grusomme forhold. Mange af hundene blev huset i små bure fyldt med afføring. Rent vand, mad og pleje var i den grad en mangelvare. De mange hunde blev bragt til et midlertidigt internat, hvor de blev undersøgt af dyrlæger og fik den nødvendige behandling. Nu mangler blot nogle gode, blivende hjem. Se videoen om hundene via linket under billedet til højre. Kilde: Humane Society of Arkansas/YouTube