Bjarke Kirkegaard Nielsen
I Danmark er der 35 Petworld butikker. De er snart fortid, idet MaxiZoo har opkøbt firmaet. Det skriver BT.
Til BT udtaler ejer af Petworld, Jan Sørensen, følgende.
– Vi kan med glæde bekræfte at Maxi Zoo Denmark A/S pr. 1.januar 2021 overtager Petworld, som består af både fysiske butikker og online kanaler. Eftersom begge parter har indgået en fælles afale om fortrolighed og overtagelsen først vil finde sted 1. januar, har vi på nuværende Idspunkt ikke yderligere kommentarer – hvilket vi håber på Jeres forståelse for .
Også MaxiZoos direktør, Bo Demant, bekræfter handlen over for BT.
– Handlen får effekt fra 1. januar, og vi vil først uddybe derefter. Vi har indgået en gensidig aftale om fortrolighed.
MaxiZoo har pt. 47 butikker rundt i hele landet, men ser altså nu ud til at blive væsentligt større.