Lendum Dyreklinik i Nordjylland har flere gange søgt om nye dyrlæger til deres klinik. Desværre ser de, efter flere mislykkede forsøg, ikke andre udveje, end at dreje nøglen om.
- Det har simpelthen været en umulig opgave at skaffe dyrlæger. Jeg søgte både i foråret og her i efteråret, men der har ikke været en eneste ansøger, fortæller klinikleder på Frederikshavn Dyrehospital, Mads Bomholt, til Nordjyske.
Han har brugt en del af sine arbejdsdage på klinikken i Lendum, men mandag den 4. december meldte klinikken ud på deres Facebook-side, at de lukker og slukker.
Tilbage står en ærgerlig Mads Bomholt, som ellers havde håbet at finde dyrlæger der var interessede i arbejdet.
- Det har ramt mig mere, end jeg havde regnet med, at det ville. Jeg har det svært med det, og jeg er virkelig ked af det, siger Mads Bomholt til Nordjyske og understreger, at klinikken i Lendum ikke var en dårlig forretning - tværtimod.
- Det er en meget sund og god forretning i Lendum, men vi kan simpelthen ikke få det til at fungere, når der ikke er tilstrækkeligt med personale.
De større byer hitter
Men det er ikke kun i Lendum at det er svært at skaffe nye dyrlæger, det er nemlig et problem der eksisterer over det meste af landet.
Det kan Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening, bekræfte.
- Det er svært at skaffe dyrlæger i udkantsområder, og der er ingen arbejdsløshed indenfor faget, fortæller hun til Nordjyske og fortsætter:
- Det er jo nok ikke kun dyrlæger, man har det problem med, det er jo generelt et problem at få unge til at flytte til det vi kalder for Udkantsdanmark.
Det kan Torben Lindberg, der er specialtanddyrlæge ved Hobro Dyreklinik, nikke genkendende til. Han tror dog ikke udelukkende at geografien har en betydning.
- Det er sværere at skaffe arbejdskraft og det bliver et større og større problem, men det kan der være mange årsager til. Én af dem kan være, at stillingen ligger i udkantsdanmark, men det gælder også forholdene, som dyrlægerne arbejder under, som ikke passer til den moderne livsstil vi har idag, mener han, og forklarer at balancen mellem arbejdsliv og familie, er blevet vigtigere for folk.
Som dyrlæge arbejder du som bekendt ofte på de skæve tidspunkter af døgnet, og mange vælger derfor at arbejde deltid, eller vælger steder fra, hvor man skal arbejde om aftenen. De lader sig i stedet ansætte ved klinikker, som sender kunden videre til de større klinikken med døgnåbent.
- Det giver en anden arbejdsform, og det gør, at nogle kommer til at mangle dyrlæger. Det er en ond cirkel, for når vi mangler dyrlæger, så kommer de medarbejdere, der er på dyreklinikkerne til at arbejde for meget. De bliver stressede, og til sidst orker de ikke det arbejde mere, siger Torben Lindberg.
Han tilføjer også at tonen i dyrlægefaget har ændret sig de seneste år. Flere dyrlæger oplever, at kunderne er blevet grovere og mere kritiske i deres retorik, og det tror han får mange til at vælge et alment job som dyrlæge fra.
- Det bliver nok et større og større problem, så vi kommer til at hente arbejdskraft fra andre lande. Der er ikke færre der læser til dyrlæge, men flere forsvinder ud fra faget, tager færre timer eller får job andre steder, i f.eks. fødevarestyrelsen eller lignende, slutter han.
Findes løsningen i Foulum?
Hos Den Danske Dyrelægeforening forsøger man ifølge Hanne Knude Palshof, at lægge ekstra kræfter i at få de dyrlægestuderende i praktik udenfor de store byer. De vil bl.a. gøre det mere attraktivt ved at betale transport og ophold under praktikken.
Desuden håber Mads Bomholt, at den nye dyrlægeuddannelse i Foulum ved Viborg, vil hjælpe med at få de studerendes øjne op for klinikkerne i de mindre byer.
Uddannelsen åbner i 2024, og han erkender at det selvfølgelig kan tage tid, før man kan se en virkning.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse