Klovne har været på alles læber den sidste uges tid – og med god grund. Der har været flere uheldige episoder, hvor klovne har skræmt forbipasserende mennesker. Og tendensen er landsdækkende; alle de større danske byer oplever en decideret klovneinvasion. Dette pludselige ”skadedyrsproblem” har fået folk til tasterne i håbet om at få svar på, hvad der sker, hvis man kommer til at stikke klovnen en lussing, eller hvis Fido hapser ud efter den polkaprikkede gøgler. Dette har fået Nordsjællands politi til på Facebook at opfordre forældre til at tage en alvorssnak med deres poder om det ufornuftige i at skræmme uskyldige mennesker om aftenen med uhyggelige klovnekostumer. For klovnene kan nemlig blive straffet for deres klovnerier – og ikke nødvendigvis i form af en bøde. Derfor har Nordsjællands politi også forsøgt at redegøre for loven på dette pågældende punkt. De mange spørgsmål fra borgerne er dog ikke alle lige lette at besvare, for det er en vurderingssag fra gang til gang. Forklaringen fra politiet lyder således: – Hvis man som hundeejer skal kunne straffes for, at ens vaps har bidt en anden person, kræver det, at man som hundeejer har haft til hensigt at anvende sin hund som et våben. – Springer en klovn frem fra en busk og råber ”bøh!”, så Plet instinktivt napper klovnen i anklen, er der umiddelbart ingen straffesag mod hundeejeren. Men tager man snoren af Plet og råber ”puds klovnen”, så er det umiddelbart en anden historie. Og midt imellem de to eksempler er der en masse nuancer, og det er derfor, vi vurderer hver sag særskilt. – Skulle man selv påføre en klovn eller andre skade, kan det under nogle omstændighederne være straffrit under det begreb, der hedder nødværge. I straffelovens § 13 står der kort fortalt, at nogle ellers strafbare handlinger er straffri, hvis de har været nødvendige for at afværge et angreb. Dog skal handlingen stå mål med angrebets farlighed og angriberens person. Det er den korte forklaring af begrebet nødværge, men vi anbefaler jer at læse de syv linjer i straffelovens § 13. Kilde: Mx.dk
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.