»Hvorfor løbe alene, når man har en dejlig hund som den perfekte løbepartner, og når man kan gøre det sammen med andre?« siger Uffe Larson, formand for DGI agility. Han har været med til at udvikle ideen om at starte motionshold i landets hundeklubber. Og det handler ikke om lydighed, men derimod om at være sammen om en løbetur eller at gå en tur i skoven. Sammen med sin hund og andre hundeejere. Landsdækkende event Konceptet er døbt ’Motioner med din hund – og DGI’ og skydes i gang d. 2. oktober. Her inviteres hundeejere og hunde af lokale foreninger fra hele landet til at komme med på en gratis løbe- eller gåtur i naturen. Formålet med dagen er samvær og motion, der krydres med råd og tips fra lokale instruktører. Det kan f.eks. være om, hvordan gåturen bliver sjovere, eller hvad du skal være opmærksom på, når du motionerer med din hund. »Det er op til den enkelte forening at være kreativ og finde lige den måde, de vil gøre det på,« siger Uffe Larson og forklarer, at der allerede findes hundeklubber, som eksperimenterer med motionshold. Sammenhold mellem hundeejere Aktiv Hundeskole ved Kjellerup er en af de klubber, der deltager i den landsdækkende event, og her har man allerede erfaring med motionsture. »Vi har været i skoven og lege med træstubbe og gået på gågaderne i Viborg og Silkeborg,« siger Anne-Mette Klink Christoffersen og tilføjer, at de lige nu planlægger en tur til Djurs Sommerland. Klubben holdt den første skovtur lige før jul sidste år, hvor der dukkede 35 af klubbens medlemmer op. Der er endnu ikke et fast motionshold i klubben, men lysten til at starte et er der. »Det er en god måde at skabe sammenhold mellem os hundeejere,« siger Anne-Mette Klink Christoffersen. Hun fortæller, at klubben glæder sig til at vise sig frem og fortælle om mulighederne for motion sin hund. ----- ------ ------ Fakta om arrangementet ’Motioner med din hund – og DGI’ Mød op og luft din hund sammen med andre. Arrangementet foregår d. 2. oktober fra 10.00-11.00 og kræver ingen tilmelding. Det er gratis at være med og kræver ikke medlemskab. Find den nærmeste forening, der tilbyder ’Motioner med din hund – og DGI’ på www.dgi.dk/agility (du kan bruge linket under billedet til højre)
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
Rygterne siger, at kulden snart rammer Danmark igen. Hvordan er det nu lige med at lufte hund i kulde
På Rold Gl. Kro, også kendt som "Hundekroen", blev årsskiftet fejret med manér, og her var de firbenede familiemedlemmer hjerteligt velkomne. Over 30 hunde og deres familier deltog i en aften fyldt med fællesskab, der bød på alt fra agility til tre-retters menu og levende musik.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
I morgen den 3. januar løber K9 Biathlon for alle for første gang under ny konstellation. Et lille og intimt nytårsløb i Bevtoft, hvor der er tid, ro og plads til både hunde og mennesker.