Lucy blev reddet fra voldelig ejer

28-06-2016 15:14

Kasper Larsson

Det endte lykkeligt for den unge pitbull Lucy. Aktivister påstod overfor ejeren, at hun var død – nu er hun reddet i sikkerhed og har fået behandling for sine skader.
Copyright Hunden.dk
Lucy for syv måneder siden. Her ses hun med en skinne, der skal holde knoglerne i kæben på plads. (Foto: Facebook)

Hvis man så Lucy i dag, ville man se en legesyg hvalp, ivrig efter at hilse. Hvad man ikke ville se, er hendes smertefulde fortid. Lucy kunne hver dag se frem til både slag og spark fra hendes voldelige, egyptiske ejer. Heldigvis har en gruppe amerikanske dyreaktivister reddet hende, og i dag lever hun et lykkeligt liv, omgivet af kærlighed. For ni måneder siden levede den etårige hvalp et liv i frygt for konstante voldelige overgreb fra sin ejer. Et lokalt dyreinternat mener, at det en dag kammede over for ejeren, der tævede hunden med en mursten. Lucy brækkede kæben to steder, og det fik internatet til at tage affære. Bad om hunden udleveret i Egypten anses det som prestigefyldt at eje en racehund, hvorfor ejeren pure afviste de lokale dyrevenner, da de bad om at få hunden udleveret. Det fik dem til at kontakte den amerikanske aktivistgruppe Special Needs Animal Rescue and Rehabilitation (SNARR) og bede dem om hjælp. Sammen udtænkte de en plan. Efter at manden havde forladt sin ejendom, sneg de sig ind og hentede hunden, og satte hende på et fly til USA. Da han kom hjem, fortalte de ham, at hunden var død. Efter måneders pasning og pleje, operationer i kæben og antibiotikakure lever Lucy en lykkelig tilværelse i Pittsburgh. Dog venter hun stadig på at blive adopteret af en familie, der vil passe godt på hende resten af hendes dage. Kilde: huffingtonpost.com/Mx.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout