Labrador dræbt af nabo

27-03-2012 09:53
En familie er knust – deres hund blev skudt af naboen i weekenden. Og naboen har loven på sin side.
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Lene Toft, Bognæs ved Holbæk, fandt i weekenden familiens 10 år gamle labrador, Balder skudt og dræbt i naboens have. Lene Toft og hendes familie er i sønderknuste – ikke mindst børnene. Naboen, 59-årige Johnny Pedersen, anmeldte selv episoden til politiet, og han har ikke gjort noget ulovligt. Ifølge loven om mark– og vejfred har enhver ret til at dræbe en anden persons dyr, hvis det trænger ind på vedkommendes ejendom. Dog skal man inden for det seneste år har gjort dyrets ejer opmærksom på, at man ikke vil finde sig i dets indtrængen. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi har Johnny Pedersen henvendt sig både mundtligt og skriftligt til familien Toft angående deres hunds indtrængen på hans grund. Johnny Pedersen har tidligere afleveret labradoren en del gange til ejerne – og tre gange til politiet. Han har det elendigt med at have skudt hunden, men han gjorde det af hensyn til sine hjorte, som snart får kid. Lene Toft fortæller, at Johnny Pedersens egne hunde også tit har været stukket over til familien Toft – og hun kan ikke forstå, at de ikke kunne have haft dialog om Balders færden. Politiet undersøger sagen nærmere for at klarlægge et eventuelt erstatningskrav. Fra Dyrenes Beskyttelses side vil der blive arbejdet for en lovændring. Kilde: bt.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout