Kurser for nye frivillige med læsehund

08-09-2015 10:01
Foreningen Læsehunde er en frivillig forening, som hjælper børn, der har svært ved at finde motivationen til at læse. Børn i 1.–5. klasse, som har lært at læse, men ikke får trænet, kan have gavn af gratis forløb med en læsehund. Måske er det noget for dig og din hund at blive uddannet som læseteam? Der søges teams fra Odsherred og Vejle-området.
Copyright Hunden.dk
Foto: Foreningen Læsehunde

Foreningen afholder kurser og uddanner læseteams i hele Danmark. Et læseteam består af en læsehund og dens ejer. De næste kurser for nye frivillige afholdes den 12. og 13. september. Signe Tholstrup Andreasen fra Foreningen Læsehunde fortæller, at der er 35 tilmeldte hunde til kurset og, at der bliver fuld fart på. Dog er der reserveret to pladser. På kurset i Århus er der en plads til en hund + ejer fra Hedensted (Vejle), og i København er der en plads til et læseteam fra Odsherred. Disse byer mangler særligt en læsehund. Andre har mulighed for at komme på venteliste. Hvad er en læsehund Læsehunde motiverer børn og hjælper med at finde glæden ved læsning. Barnet mødes en gang om ugen med en læsehund på det nærmeste bibliotek, hvor barnet læser højt for hunden og hygger sig med den. Hunden lytter uden at dømme eller rette, og det giver barnet tryghed i læsningen. Hundeejeren forholder sig i ro og er vejledt af Foreningen Læsehunde i at hjælpe barnet i gang, når det er nødvendigt. Efter læsningen kan barnet lave øvelser med hunden og give den godbidder og kærlige klap. Et læseforløb varer som regel 6. uger og afsluttes med et diplom med et billede af barnet sammen med hunden. Efter et eller flere forløb kan barnet opnå alderssvarende læsefærdigheder. KURSER I SEPTEMBER: Anicura - Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11B 2450 København SV HVORNÅR: 12. september 2015 kl. 09:30– 17:00 Anicura Århus Dyrehospital Hasselager Centervej 12 8260 Viby HVORNÅR: 13. september 2015 kl. 09:30– 17:00 TILMELDING: Gå ind på laesehunden.dk (du finder link under billedet til højre), klik på kalender, tryk på den 12. eller 13. september, så kommer der et link ”kursus for nye frivillige”, og når man trykker der kommer tilmeldingsblanketten. /Lotte Nygaard

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout