1. Hvad er HD? HD er en forkortelse for hofteledsdysplasi. Det er en tilstand, hvor lårbenshovedet ikke passer ind i hofteskålen. Forestil dig, at du lægger én tennisbold i en tekop og en anden på en flad tallerken. Bolden i koppen ligger stort set stille, når du bevæger koppen. Det giver et meget lille slid på både boldens og koppens overflade. Bolden på tallerkenen kører rundt, hvis du bevæger den. Det giver et meget stort slid. Hvis der er en stor ledslaphed, så hofteleddet kører rundt inde i en flad hofteskål, så bliver begge dele slidt. Det giver smerter. Hos mennesker kalder vi det slidgigt i hoften. 2. Er HD en arvelig lidelse? Ja, i dag er forskerne ikke i tvivl om, at HD er en arvelig lidelse. Men det er en lidelse, som ikke bare er knyttet til ét gen, men til flere (polygenetisk). Det betyder blandt andet, at man ikke kan foretage en DNA-test og udtage ”HD-genet” (for sådan et findes ikke). Det betyder også, at andre forhold som motion og fodring spiller en rolle for sygdommens udvikling hos den enkelte hund. Men en hund får ikke HD af at gå på trapper eller af at få lov til at bevæge sig på en for alderen naturlig måde eller af fodring, med mindre den er arveligt disponeret for HD. Man vurderer i dag, at arveligheden er ca. 30 - 40%. En hund med HD indeholder mange såkaldt disponerende gener, som vil gå videre til dens hvalpe, hvis man benytter den i avl. Opdrættere, som bevidst er ”gået efter” at benytte hunde uden HD i avlen, har efter få generationer opnået at lave over 80% hvalpe uden HD – selv i racer, hvor HD er temmelig udbredt. 3. Der er sammenhæng mellem HD-status og bagbenshalthed Der har været forsket forbløffende lidt i sammenhængen mellem HD-diagnose og bagbenshalthed. En undersøgelse fra KVL (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole) fra 1999 slog fast, at der var tydelig sammenhæng mellem HD-status og forekomsten af bagbenshalthed. Blandt de hunde, der havde fået HD status ”fri”, var der kun ca. 3% der ca. 5 år senere havde fået konstateret bagbenshalthed. Blandt de hunde, som havde fået status ”svær HD”, var der 60%! Det må forventes, at der vil være forskelle fra race til race. En lille, let, muskuløs hund vil formodentlig kunne klare sig længere uden symptomer end en stor hund, som enten bruges flittigt til jagt eller andet eller som er tung og lidt løs i muskulaturen. Det svarer til, hvad vi kender fra mennesker, der får slidgigt. Den lille, veltrænede person kan bedre kompensere for hoftelidelsen end personen med hårdt fysisk arbejde eller den tungere – og måske ikke så veltrænede person. 4. Hvad gør man for at bekæmpe HD? Man optager røntgenbilleder af hofterne, så opdrætterne ved, hvordan hofterne ser ud på de hunde, de havde tænkt sig at benytte som forældredyr. I den internationale hundeorganisation, FCI, som DKK er medlem af, inddeler man røntgenbillederne i fem grader (A=ingen HD, B=overgangsform, C=let HD, D= middelsvær HD og E= svær HD). Hvis man avler på hunde, som genetisk set ingen HD har, så giver de naturligvis heller ikke lidelsen videre til deres hvalpe. Vejen frem er altså at avle på raske dyr. 5. Kvalitet og optageteknik skal være i top Et røntgenbillede skal give den bedste mulighed for at finde sandheden om en hunds hofter. Derfor skal kvalitet og optageteknik være i top. Når en HD-bedømmer giver en statusbedømmelse på grundlag af et røntgenbillede, så er bedømmeren naturligvis afhængig af, at der er tale om et retvisende billede – det vil sige et billede, hvor man kan se den ledslaphed og de artroser (slidgigtforandringer), som reelt er til stede hos den pågældende hund. Hvis dyrlægen kunstigt presser lårbensknoglen ned i hofteskålen, så kan det skjule en eventuel ledslaphed og i visse tilfælde også slidgigtforandringerne. Derfor har FCI udarbejdet en såkaldt HD-protokol. Det er en anvisning på, hvordan HD-billeder skal optages og bedømmes. Protokollen foreskriver blandt andet, at både hofteled og knæled skal med på billedet, for så er det langt sværere at ”skjule” en HD. Snart: Læs mere om HD i anden del hunden.dks tema "Kort og godt om HD" Kilde: Vibeke Knudsen
Mange hunderacer oplever problemer med indavl og genetiske sygdomme. For nationalracen den dansk/svenske gårdhund er løsningen heldigvis nærliggende. Gennem indmønstring af hunde uden stambog kan racen få tilført ny genetisk variation og dermed sikre en sund og robust fremtid for racen.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
K9Biathlon For Alle forvandlede Ledreborg Slot til Danmarks mest logrende festivalplads.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Bichon havanaiseren Tesla har sat poteaftryk langt ud over sin lille størrelse både som lydighedsstjerne, certificeret servicehund og elsket følgesvend i hverdagen. Hun er en sand ener, der mestrer alt fra dog dancing til plejehjemsbesøg og altid med en logrende hale.
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Den engelske setter Happy tog både dommer og publikum med storm og sikrede sig en historisk sejr som Best in Show ved DKK’s nordiske udstilling i solbeskinnede Vejen.
Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.
Fredagen i Vejen bød på solskin, hundeglæde og en energisk borzoi, der løb med dagens Best in Show-titel ved Dansk Kennel Klubs første udstillingsdag.
Juniorhandlere leverede imponerende præstationer og stærkt samarbejde med hundene ved DKK’s nordiske udstilling lørdag.
