Skellethofte (Foto: Tine Luther/Hunden.dk)

1. Hvad er HD? HD er en forkortelse for hofteledsdysplasi. Det er en tilstand, hvor lårbenshovedet ikke passer ind i hofteskålen. Forestil dig, at du lægger én tennisbold i en tekop og en anden på en flad tallerken. Bolden i koppen ligger stort set stille, når du bevæger koppen. Det giver et meget lille slid på både boldens og koppens overflade. Bolden på tallerkenen kører rundt, hvis du bevæger den. Det giver et meget stort slid. Hvis der er en stor ledslaphed, så hofteleddet kører rundt inde i en flad hofteskål, så bliver begge dele slidt. Det giver smerter. Hos mennesker kalder vi det slidgigt i hoften. 2. Er HD en arvelig lidelse? Ja, i dag er forskerne ikke i tvivl om, at HD er en arvelig lidelse. Men det er en lidelse, som ikke bare er knyttet til ét gen, men til flere (polygenetisk). Det betyder blandt andet, at man ikke kan foretage en DNA-test og udtage ”HD-genet” (for sådan et findes ikke). Det betyder også, at andre forhold som motion og fodring spiller en rolle for sygdommens udvikling hos den enkelte hund. Men en hund får ikke HD af at gå på trapper eller af at få lov til at bevæge sig på en for alderen naturlig måde eller af fodring, med mindre den er arveligt disponeret for HD. Man vurderer i dag, at arveligheden er ca. 30 - 40%. En hund med HD indeholder mange såkaldt disponerende gener, som vil gå videre til dens hvalpe, hvis man benytter den i avl. Opdrættere, som bevidst er ”gået efter” at benytte hunde uden HD i avlen, har efter få generationer opnået at lave over 80% hvalpe uden HD – selv i racer, hvor HD er temmelig udbredt. 3. Der er sammenhæng mellem HD-status og bagbenshalthed Der har været forsket forbløffende lidt i sammenhængen mellem HD-diagnose og bagbenshalthed. En undersøgelse fra KVL (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole) fra 1999 slog fast, at der var tydelig sammenhæng mellem HD-status og forekomsten af bagbenshalthed. Blandt de hunde, der havde fået HD status ”fri”, var der kun ca. 3% der ca. 5 år senere havde fået konstateret bagbenshalthed. Blandt de hunde, som havde fået status ”svær HD”, var der 60%! Det må forventes, at der vil være forskelle fra race til race. En lille, let, muskuløs hund vil formodentlig kunne klare sig længere uden symptomer end en stor hund, som enten bruges flittigt til jagt eller andet eller som er tung og lidt løs i muskulaturen. Det svarer til, hvad vi kender fra mennesker, der får slidgigt. Den lille, veltrænede person kan bedre kompensere for hoftelidelsen end personen med hårdt fysisk arbejde eller den tungere – og måske ikke så veltrænede person. 4. Hvad gør man for at bekæmpe HD? Man optager røntgenbilleder af hofterne, så opdrætterne ved, hvordan hofterne ser ud på de hunde, de havde tænkt sig at benytte som forældredyr. I den internationale hundeorganisation, FCI, som DKK er medlem af, inddeler man røntgenbillederne i fem grader (A=ingen HD, B=overgangsform, C=let HD, D= middelsvær HD og E= svær HD). Hvis man avler på hunde, som genetisk set ingen HD har, så giver de naturligvis heller ikke lidelsen videre til deres hvalpe. Vejen frem er altså at avle på raske dyr. 5. Kvalitet og optageteknik skal være i top Et røntgenbillede skal give den bedste mulighed for at finde sandheden om en hunds hofter. Derfor skal kvalitet og optageteknik være i top. Når en HD-bedømmer giver en statusbedømmelse på grundlag af et røntgenbillede, så er bedømmeren naturligvis afhængig af, at der er tale om et retvisende billede – det vil sige et billede, hvor man kan se den ledslaphed og de artroser (slidgigtforandringer), som reelt er til stede hos den pågældende hund. Hvis dyrlægen kunstigt presser lårbensknoglen ned i hofteskålen, så kan det skjule en eventuel ledslaphed og i visse tilfælde også slidgigtforandringerne. Derfor har FCI udarbejdet en såkaldt HD-protokol. Det er en anvisning på, hvordan HD-billeder skal optages og bedømmes. Protokollen foreskriver blandt andet, at både hofteled og knæled skal med på billedet, for så er det langt sværere at ”skjule” en HD. Snart: Læs mere om HD i anden del hunden.dks tema "Kort og godt om HD" Kilde: Vibeke Knudsen