IDC World Championship IGP 2026 i Danmark

1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.

1. - 3. maj 2026 lægger Skovlund Stadion i Ansager græs til IDC World Championship IGP, hvor 46 ekvipager fra 19 forskellige nationer skal dyste om den eftertragtede titel som verdensmester. Det er det største deltagerantal i 11 år, hvilket vidner om en massiv opbakning og en sport i rivende udvikling. Bag det store arrangement står Dansk Dobermann Klub og en dedikeret gruppe frivillige, der arbejder i døgndrift for at få alt til at spille, når verdens bedste dobermannhunde og deres førere indtager banen.

Hvad er IGP?

For den uindviede kan forkortelsen IGP virke teknisk, men bag de tre bogstaver gemmer der sig den ultimative test af en brugshunde egenskaber. Sporten er opdelt i tre discipliner, som tilsammen giver et fuldendt billede af hundens formåen, samarbejdsvilje og mentale styrke. 

En disciplin er sporarbejde. Her skal hunden med stor koncentration følge et spor udlagt af en fremmed person. Undervejs skal hunden finde og markere genstande med præcision. En anden disciplin er lydighed, hvor hundens glæde ved arbejdet og dens evne til at følge førerens kommandoer bliver bedømt. Sidst, men ikke mindst, er der forsvarsarbejdet. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: JNJ Foto

Ifølge Niels Jensen er hemmeligheden bag en verdensmestertitel simpel, men krævende. Man skal træne hver eneste dag. Ved at skifte mellem disciplinerne og hele tiden finpudse samarbejdet, opbygger man det bånd, der skal til for at præstere under det enorme pres, som et VM fører med sig. Da Niels vandt i Kroatien sidste år, kom sejren først helt i hus, da de sidste konkurrenter ikke formåede at slå ham på det afgørende spor. Det viser, at IGP er en sport, hvor intet er afgjort, før den sidste hund har forladt banen.

Dobermannen: Den menneskelige atlet

Når man spørger Hanne Lundahl, der er formand for Dansk Dobermann Klub og en af hovedkræfterne bag VM, om hvad der gør dobermannen så speciel, falder svaret hurtigt: Det er dens personlighed. Dobermannen er en af de få racer, der mestrer balancen mellem at være en topatlet i sporten og en uundværlig del af familien.

Hanne beskriver racen som værende utroligt intelligent og faktisk meget menneskelig i sin måde at agere på. Hun sammenligner dem ofte med menneskebørn. Hvis de får lov til at tage en lillefinger, tager de hele armen. En dobermann vil være der, hvor dens familie er. Hvis der er en ledig stol ved spisebordet, så sætter den sig der. Hvis man ikke sætter grænser fra starten, går den med i bad eller følger med på badeværelset. Den kræver faste rammer og konsekvens på en god måde, for ellers kan den blive stresset og udvise utidigheder.

Racen har en lang historie som arbejdshund. Under 2. verdenskrig reddede dobermannhunde hundredvis af menneskeliv på Guam, og i dag bruges de verden over som narkohunde, bombehunde og politihunde. I Danmark ser vi dem dog sjældent i politiets rækker, hvilket skyldes en helt praktisk detalje: De har ingen underuld og trives derfor dårligt med det kolde danske vinterklima. Til gengæld gør den manglende underuld dem forholdsvis allergivenlige og nemme at holde med hensyn til pelspleje.

Et arrangement løftet af fællesskabet

At arrangere et verdensmesterskab er en logistisk kæmpeopgave, og nervøsiteten melder sig, efterhånden som datoen nærmer sig. Har vi husket alt? Er banerne klar? Vil teknikken virke? Den største udfordring har været at finde sponsorer og nok frivillige hænder til at dække alt fra kaffeboden til madteltet.

Det er dog her, hundeverdenens fællesskab for alvor viser sin styrke. Selvom det er et dobermann mesterskab, er hjælperne en broget flok af hundefolk. Der kommer folk fra hele landet, som normalt træner schæfere, malinois, rottweilere eller boksere, for at give en hånd med. Det er de mennesker, der bærer arrangementet. Uden deres hjælp kunne den lille klub ikke løfte opgaven.

Lokalmiljøet i og omkring Ansager har også vist en rørende opbakning. De lokale landmænd har tilsammen udlånt over 200 hektar jord til de mange sporprøver, hvilket er en fuldstændig uundværlig ressource for mesterskabet. Varde Kommune deltager også aktivt, og borgmesteren kommer til åbningstalen, mens Varde Pigegarde sørger for musikken til den festlige indmarch fredag den 1. maj. Det er en begivenhed, der sætter lokalområdet på verdenskortet og fylder hoteller og værelser i området.

Copyright Ridehesten.com
Foto: JNJ Foto

Hvad kan publikum forvente?

Hvis man tager turen til Ansager i den første weekend i maj, kan man forvente hundearbejde på allerhøjeste internationale niveau. Men man kan også forvente at møde en race, der bryder med de gamle fordomme fra fortiden. Hanne Lundahl håber inderligt, at de besøgende tager hjem med et nyt syn på dobermannen. Det er ikke de farlige hunde, man så i gamle dages film. Det er tillidsfulde væsener, der gerne vil hilse og hoppe op for at give et kys.

Der vil være rig mulighed for at tale med opdrættere, ejere og avlsansvarlig på pladsen. Det er en oplagt chance for dem, der overvejer racen, til at få et ærligt indblik i, hvad det kræver. Selvom 90 % af dobermannhunde i dag sælges som familiehunde, skal man vide, hvad man går ind til. Det er en hund, der kræver tid og struktur, men som til gengæld giver en loyalitet og kærlighed, der er svær at finde hos andre racer.

Der vil være boder til stede i weekenden, med blandt andet mad og drikke, så ingen behøver at gå sultne hjem. Der er lagt op til en folkefest, hvor sportslige præstationer, godt humør og kærligheden til hunden går op i en højere enhed. Uanset om man er her for at se Niels Jensen forsvare sin titel, eller man blot er nysgerrig på racen, så venter der en uforglemmelig oplevelse under de vajende flag på Skovlund Stadion.

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Sådan spotter du overvægt hos hund

Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.

Kan hunde se farver?

Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Hvordan vælger hunden sin yndlingsperson?

22-02-2025 08:30, af Cecilie Friis Amstrup

Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?

Hvad betyder den gule sløjfe?

Info|

Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.

Min første IGP 3-prøve med Shadow

09-04-2026 19:00, af Helena Pryssing

Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.

Praktisk eksamen på instruktøruddannelsen

Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?

Luksus til hunden på Rold Gl. Kro - Hundekroen

På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

NORMAL har sluppet nyt vov’et butikskoncept løs

Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.