1. - 3. maj 2026 lægger Skovlund Stadion i Ansager græs til IDC World Championship IGP, hvor 46 ekvipager fra 19 forskellige nationer skal dyste om den eftertragtede titel som verdensmester. Det er det største deltagerantal i 11 år, hvilket vidner om en massiv opbakning og en sport i rivende udvikling. Bag det store arrangement står Dansk Dobermann Klub og en dedikeret gruppe frivillige, der arbejder i døgndrift for at få alt til at spille, når verdens bedste dobermannhunde og deres førere indtager banen.

Hvad er IGP?

For den uindviede kan forkortelsen IGP virke teknisk, men bag de tre bogstaver gemmer der sig den ultimative test af en brugshunde egenskaber. Sporten er opdelt i tre discipliner, som tilsammen giver et fuldendt billede af hundens formåen, samarbejdsvilje og mentale styrke. 

En disciplin er sporarbejde. Her skal hunden med stor koncentration følge et spor udlagt af en fremmed person. Undervejs skal hunden finde og markere genstande med præcision. En anden disciplin er lydighed, hvor hundens glæde ved arbejdet og dens evne til at følge førerens kommandoer bliver bedømt. Sidst, men ikke mindst, er der forsvarsarbejdet. 

Foto: JNJ Foto

Ifølge Niels Jensen er hemmeligheden bag en verdensmestertitel simpel, men krævende. Man skal træne hver eneste dag. Ved at skifte mellem disciplinerne og hele tiden finpudse samarbejdet, opbygger man det bånd, der skal til for at præstere under det enorme pres, som et VM fører med sig. Da Niels vandt i Kroatien sidste år, kom sejren først helt i hus, da de sidste konkurrenter ikke formåede at slå ham på det afgørende spor. Det viser, at IGP er en sport, hvor intet er afgjort, før den sidste hund har forladt banen.

Dobermannen: Den menneskelige atlet

Når man spørger Hanne Lundahl, der er formand for Dansk Dobermann Klub og en af hovedkræfterne bag VM, om hvad der gør dobermannen så speciel, falder svaret hurtigt: Det er dens personlighed. Dobermannen er en af de få racer, der mestrer balancen mellem at være en topatlet i sporten og en uundværlig del af familien.

Hanne beskriver racen som værende utroligt intelligent og faktisk meget menneskelig i sin måde at agere på. Hun sammenligner dem ofte med menneskebørn. Hvis de får lov til at tage en lillefinger, tager de hele armen. En dobermann vil være der, hvor dens familie er. Hvis der er en ledig stol ved spisebordet, så sætter den sig der. Hvis man ikke sætter grænser fra starten, går den med i bad eller følger med på badeværelset. Den kræver faste rammer og konsekvens på en god måde, for ellers kan den blive stresset og udvise utidigheder.

Racen har en lang historie som arbejdshund. Under 2. verdenskrig reddede dobermannhunde hundredvis af menneskeliv på Guam, og i dag bruges de verden over som narkohunde, bombehunde og politihunde. I Danmark ser vi dem dog sjældent i politiets rækker, hvilket skyldes en helt praktisk detalje: De har ingen underuld og trives derfor dårligt med det kolde danske vinterklima. Til gengæld gør den manglende underuld dem forholdsvis allergivenlige og nemme at holde med hensyn til pelspleje.

Et arrangement løftet af fællesskabet

At arrangere et verdensmesterskab er en logistisk kæmpeopgave, og nervøsiteten melder sig, efterhånden som datoen nærmer sig. Har vi husket alt? Er banerne klar? Vil teknikken virke? Den største udfordring har været at finde sponsorer og nok frivillige hænder til at dække alt fra kaffeboden til madteltet.

Det er dog her, hundeverdenens fællesskab for alvor viser sin styrke. Selvom det er et dobermann mesterskab, er hjælperne en broget flok af hundefolk. Der kommer folk fra hele landet, som normalt træner schæfere, malinois, rottweilere eller boksere, for at give en hånd med. Det er de mennesker, der bærer arrangementet. Uden deres hjælp kunne den lille klub ikke løfte opgaven.

Lokalmiljøet i og omkring Ansager har også vist en rørende opbakning. De lokale landmænd har tilsammen udlånt over 200 hektar jord til de mange sporprøver, hvilket er en fuldstændig uundværlig ressource for mesterskabet. Varde Kommune deltager også aktivt, og borgmesteren kommer til åbningstalen, mens Varde Pigegarde sørger for musikken til den festlige indmarch fredag den 1. maj. Det er en begivenhed, der sætter lokalområdet på verdenskortet og fylder hoteller og værelser i området.

Foto: JNJ Foto

Hvad kan publikum forvente?

Hvis man tager turen til Ansager i den første weekend i maj, kan man forvente hundearbejde på allerhøjeste internationale niveau. Men man kan også forvente at møde en race, der bryder med de gamle fordomme fra fortiden. Hanne Lundahl håber inderligt, at de besøgende tager hjem med et nyt syn på dobermannen. Det er ikke de farlige hunde, man så i gamle dages film. Det er tillidsfulde væsener, der gerne vil hilse og hoppe op for at give et kys.

Der vil være rig mulighed for at tale med opdrættere, ejere og avlsansvarlig på pladsen. Det er en oplagt chance for dem, der overvejer racen, til at få et ærligt indblik i, hvad det kræver. Selvom 90 % af dobermannhunde i dag sælges som familiehunde, skal man vide, hvad man går ind til. Det er en hund, der kræver tid og struktur, men som til gengæld giver en loyalitet og kærlighed, der er svær at finde hos andre racer.

Der vil være boder til stede i weekenden, med blandt andet mad og drikke, så ingen behøver at gå sultne hjem. Der er lagt op til en folkefest, hvor sportslige præstationer, godt humør og kærligheden til hunden går op i en højere enhed. Uanset om man er her for at se Niels Jensen forsvare sin titel, eller man blot er nysgerrig på racen, så venter der en uforglemmelig oplevelse under de vajende flag på Skovlund Stadion.