En onsdag eftermiddag i juni 2016 var jeg som vanlig ude at gå en tur med min hund Rufus i gaderne på Østerbro.

For år tilbage havde jeg min lille bomuldshund kaldet Eddie med på arbejdet. Jeg var idrætslærer, og denne dag skinnede solen fra en skyfri himmel, så vi skulle naturligvis være udenfor. Eddie løb rundt og snusede til alle de ting, hunde nu engang finder interessante, mens jeg efter bedste evne underviste i kunsten at sparke til en bold.

Den 3. juni i år, kl. 06.10 oplevede jeg mit – og nok de fleste hundeejers – værste mareridt. Her opdagede jeg, at nogle af mine hunde – der iblandt en tæve og tre af hendes hvalpe, som var 9 uger gamle – var sluppet ud af en bagdør. Døren var blæst op ud til en nedlagt lade, og der havde de fundet et hul og var smuttet ud i den store verden.