Jämthund dræbt af ulv

22-10-2013 09:43
Det er sket før – og nu er det sket igen: En svensk jagthund er blevet dræbt af en ulv.
Copyright Hunden.dk
Det var en hund af racen jämthund, der blev dræbt af en ulv i umiddelbar nærhed af sin ejer. (Modelfoto: hunden.dk/Tine Luther)

Kun 150 meter fra sin ejer Torbjörn Jansson, Kennel Åskbergets, blev jämthundetæven Åskbergets Mini angrebet og dræbt af en ulv. Torbjörn Jansson og hunden befandt sig i skoven ved Skinnsatteberg, der ligger på højde med Uppsala. På et tidspunkt hørte han lyde fra Mini og troede i første omgang, at hun havde fået fært af en elg. Han så dog på sin sender, at hunden ikke havde eftersat dyret, men blev på samme sted. Derfor ringede han op til hundens modtager for at høre, hvad der foregik. Da hørte han den skrækkelige lyd af ulven, der angreb Mini. Torbjörn Jansson løb alt hvad han kunne, men nåede desværre ikke frem i tide til at redde sin hund. – Desværre findes der mennesker i området, som gør alt for at skjule sporene af ulv, siger Torbjörn Jansson til jaktjournalen.se. – Blandt andet ved at fjerne ulvenes ekskrementer. Det kan have haft betydning for den bedrøvelige hændelse, eftersom vi gennemsøgte området, inden vi skulle jagt – men fandt ingen tegn på, at der skulle være ulv i området. Åskbergets Mini havde tre championtitler: SE J(Lö)CH SE UCH og INT UCH. Se billede af Mini i skoven efter ulveangrebet via linket under billedet til højre. Kilde: jaktjournalen.se

Links

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout