Ikke alle helte bærer kappe

08-06-2016 11:24

Kasper Larsson

Næsten 15 år efter de forfærdelige terrorangreb på World Trade Center og USA’s forsvarsministerium Pentagon d. 11. september 2001 er den sidste hund, der deltog i redningsarbejdet, blevet aflivet.
Copyright Hunden.dk
Bretagne som 2-årig sammen med sin fører Denise Corliss, efter en udmattende dag i ruinerne af World Trade Center. (Foto: Facebook)

Mandag d. 6. juni blev heltehunden Bretagne aflivet på en dyreklinik i Houston, efter at hun hele livet har fungeret som redningshund i byområder. På grund af det lange, aktive liv og hendes fremskredne alder led hun af flere fysiske skavanker. Der var derfor ingen anden udvej end at skåne Bretagne for yderligere smerter. Bretagne var blot to år, da hun og hendes fører Denise Corlis blev sendt til World Trade Center sammen med Texas Task Force 1. I ti dage afsøgte de to ruinerne i søgen efter overlevende og døde. Efterfølgende har makkerparret hjulpet til i urbane eftersøgninger – blandt andet efter orkanen Katrinas hærgen i New Orleans, og efter orkanen Rita, da den gik i land på grænsen mellem Texas og Louisiana. Som 9-årig gik Bretagne officielt på pension, men fortsatte med at arbejde for et bedre samfund. I de senere år var Bretagne ”frivillig” på den lokale skole, hvor hun overværede de små klassers læseundervisning samt støttede autistiske børn. I forbindelse med mandagens aflivning havde frivillige fra Cy-Fair Volunteer Fire Department taget opstilling uden for klinikken for at hylde Bretagne på hendes sidste gåtur. Kilde: Ekstrabladet.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout