Hyggeligt juleløb for to- og firbenede

07-12-2023 11:41

Anne Cecilie Sohl

Løbeklubben DIRTY PAWS inviterer til juleløb ved Silkeborg for alle, som har lyst til at komme ud og være aktive sammen med deres hund. Alle kan være med, da der både er ture for hurtigløberne og for dem, som hellere vil gå.

Copyright Hunden.dk
Foto: Tails by Ragno
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kom og få en hyggelig og aktiv formiddag sammen med din hund og en masse andre hundeglade løbere. Der er ruter på 5,5 km (løb) og 3,5 km (løb eller gang). Løbet byder på smukke, opmålte ruter i skoven og bagefter inviterer klubben på julehygge med kaffe, kage og en masse lækre præmier. Der er både præmier til de hurtigste, til flotteste udklædning og lodtrækningspræmier.

Undervejs og efter løbet kan du og din hund blive "fanget" af løbsfotografen, Tails by Ragno, som et dejligt minde om dagen.

Program:
Kl. 9: Velkommen i skoven. Mødested er ved Schouby Sø ("Den kunstige sø") ved Silkeborg
Kl. 9.30: Gåhold sendes afsted på 3,5 km (+ de løbere som vil løbe to runder)
Kl. 10: Lang rute (5,5 km) sendes afsted
Kl. 10.30: Kort rute (3,5 km løb) sendes afsted
Kl. 11-12 (ca): Julehygge, præmier og lodtrækning

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mere info finder du her.
Tilmelding her

DIRTY PAWS glæder sig til at se en masse glade hunde og løbere.

Fakta
Hvem er løbsarrangørerne?

DIRTY PAWS er Danmarks største løbeklub for hund og ejer. Klubben har 20 lokalklubber over hele Danmark, hvor medlemmerne kan komme ud og træne hver uge. Og i klubbens virtuelle klubhus kan du læse gode råd om træning, aktiviteter, udstyr mv. 

Læs mere om klubben på deres Facebookside.

Copyright Hunden.dk
Foto: Tails by Ragno

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout