Hvor er Chica

22-11-2019 15:03

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Chica er en rhodesian ridgeback på fire og et halvt år, som forsvandt den 26. oktober. Hendes ejer forsøger desperat at finde hende

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

26. oktober er Janni Ank Mertz ude at gå tur i Nørresundby med hendes hund, Chica, som er en rhodesian ridgeback på fire og et halvt år.

Chica løber lidt rundt, men Janni ser ingen tegn på, at hun vil stikke af fra hende.

– Der er ingen klare tegn på, at hun vil stikke af efter noget vildt. Hun løber rundt som hun plejer, og ruller sig godt nok i noget komøg, hvilket kan være et signal om, at hun vil camouflere sig. Men bagefter følger hun efter mig igen til det sted, vi normalt holder med bilen. Hun snuser stille rundt i buskadset, kigger med rolige bevægelser på mig nogle gange, mens hun lunter rundt få meter fra mig. Lige så stille lunter hun ud af mit synsfelt, og så er hun bare væk. Jeg forsøger naturligvis at kalde på hende, men der sker ikke noget, fortæller Janni Ank Mertz.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden der er gået 10 minutter, begynder Janni sin eftersøgning.

– Vi er minimum tre mand og jagthunde den første dag i adskillige timer. Der bliver lagt ting ud med fært af Chica og jeg. Jeg er i kontakt med flere bilister på Kystvejen, men ingen har set hende, fortæller Janni Ank Mertz.

Chica menes at være set fra Hirtshalsmotorvejen den 28. oktober Men siden har ingen set den fine hund.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout