Hver femte hundeejer bryder loven

02-06-2016 09:25

Kasper Larsson

Det er lovpligtigt at ansvarsforsikre sin hund. Alligevel er knap hver femte hund ikke dækket af en hundeansvarsforsikring. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Hundeejere kan ende i dybe økonomiske vanskeligheder uden en forsikring.
Copyright Hunden.dk
Hvis ens hund forvolder en alvorlig trafikulykke eller for eksempel bider en anden hund, kan hundeejeren blive holdt personligt ansvarlig. Omkostningerne kan løbe op i meget store summer, hvis ikke man har den lovpligtige hundeansvarsforsikring. (Modelfoto: Shutterstock)

Tusindvis af danske hunde løber i dag rundt uden den lovpligtige hundeansvarsforsikring. Hvis en hund uden ansvarsforsikring gør skade på mennesker, deres ting eller dyr, er det hundeejeren selv, der skal betale. Undersøgelsen viser, at hele 17 procent af danske hundeejere ikke har tegnet den lovpligtige forsikring. Kan ruinere ejeren Hvis en hund løber ud foran en bil og forårsager en ulykke med personskade - eller hvor en person ligefrem dør - kan den manglende hundeansvarsforsikring blive en meget dyr fornøjelse. De implicerede personer har nemlig krav på erstatning, og hundeejerne skal selv til lommerne, hvis hunden ikke har en ansvarsforsikring. ”Hvis ens hund forvolder en alvorlig trafikulykke eller bider et andet menneske eller dyr, kan hundeejeren blive gjort personligt ansvarlig, og omkostningerne for hundeejeren kan løbe op i meget store summer. I øvrigt er bødestraffen for manglende ansvarsforsikring 3.000 kroner, så det kan slet ikke betale sig at spare de penge”, siger Anne Orholt, kommunikationsmedarbejder i Dansk Kennel Klub. Manglende kendskab YouGov-undersøgelsen viser desuden, at 33 procent af hundeejerne ikke ved, at en hundeansvarsforsikring er lovpligtig. Sonja Karaoglan mener derfor, at forsikringsbranchen må blive endnu bedre til at oplyse hundeejerne om fordelene ved at have styr på deres forsikringer. Dansk Kennel Klub stiller i dag krav til deres medlemmer om, at de har hundens forsikring i orden, hvis de tilmelder sig til træning i organisationens regi. Fakta om forsikringer til hunde • Hundeansvarsforsikring er lovpligtig og dækker, hvis hunden gør skade på andre mennesker eller deres ting. Ansvarsforsikringen dækker ikke, hvis hunden gør skade på dig eller dine ting. • Sygeforsikring dækker behandling, hvis hunden bliver syg eller kommer til skade. Hos flere forsikringsselskaber er det også muligt at tegne en tillægsforsikring og få dækket udgifter til receptpligtig medicin og genoptræning. • Livsforsikring dækker, hvis hunden dør eller må aflives på grund af alvorlig sygdom eller skade i en alt for ung alder. • Andre forsikringer: nogle selskaber tilbyder mere specialiserede forsikringer som f.eks. avlsforsikring, brugshundeforsikring, skjulte fejl forsikring, flokforsikring med mere. /Pressemeddelelse fra Agria Dyreforsikring

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout